Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg var nervøs for hvor meget jeg kunne holde til i dag. Heldigvis blev det en god dag, og vi fik set hvad vi skulle - og gerne ville. Fedt! Fedt for os alle :-)
Det er vigtigt med en god start på morgenen. William kom og op vækkede mig, og som rutinen er, så siger han "løft lige dynen" og så ligger vi og morgenputter. I dag varede det ekstra lang tid, og han ville ligefrem ligge omkring 5 minutter. Normalt går han ret hurtigt igen. Jeg har sevlfølgelig også været lidt fraværende på det sidste og været meget sengeliggende, så han har nok lige haft lidt behov for hyggetid.
Økodag!
Det er opdelt i to i dag, mit blogindlæg. Først og fremmest vores tur på gård og så lige status på hvordan det hele går.
Vi startede derude, på Sydgården, lidt i 11 sammen med Mads og Sandi med at holde i kø. Ikke voldsom lang tid, men der var virkelig mange mennesker! De estimerede, at der de andre år havde været 4.000 besøgende og de på grund af vejret regnede med 5.000 i år. Alle sammen på en lille grusvej. Vi kom ind, og der bredte sig lynhurtigt en duft af bål og røg, hvor de stod ved store griller og grillede øko-pølser - oksepølser. Så var alt godt. Vi gik dog lige lidt rundt inden, da vi vidste at børnene ville få et gratis yverglas, og så gik den store jagt ellers ind blandt de mange mennesker. Med så mange mennesker var jeg i tvivl om de ville blive revet væk inden vi fik et. Vi fandt dem også, og vi fik endda Mads og Sandis, da de ikke ville have dem.
Så nærmede klokken sig 12, hvor køerne skulle lukkes ud. Mads så dog hurtigt, at der ikke var kø til pølserne, så dem nappede vi lige inden. Nøj de var gode! Både kæmpe frankfurtere og så almindelige grillpølser - haps!
På vejen ud til køerne så jeg en bod hvor de solgte øko saftevand, kage, kaffe kakao osv og jeg spurgte om man kunne købe vand. Det kunne man ikke, hun smilte dog utrolig meget og spurgte om hun skulle hente et glas til mig - og jo tak, det måtte hun da utrolig gerne. Det var ikke engang nødvendigt at smide kræftkortet. Okay, fair nok, jeg havde smidt huen, så de færreste var nok i tvivl. Jeg fik i hvert fald et dejligt koldt glas vand, og da vi kom tilbage sidst på dagen for at købe en kage storsmilede hun også til mig. Det har sine fordele engang imellem at være syg, selvom jeg nu tror de fleste kunne have fået et glas vand hvis de spurgte ;-)
Og så fik vi set de køer vi kom for. Jeg sad dog i min dejlige stol jeg har fået af Michell og fandt lidt energi. William blev presset ind i mængden og fik lov til at stå ved hegnet, han havde dog en lidt "hvorfor skal jeg se dem gå på græs - der plejer de at gå"-agtigt indstilling, og ville meget hellere ind og lege i høet. En kæmpe stabel af baller, hvor Michell, der nu ikke længere er gravid, nød at kunne være oppe og lege med ham. At kunne bevæge sig igen.
Ellers var William ude og prøve diverse traktorer og ATV'ere (og han sov pænt heeele vejen hjem)
Hjemme hos os efter den lange dag, fik vi kaffe og flødeboller og en god hyggesnak. Dejligt selsskab som altid :-)
Bagefter var jeg lige kort i haven og fik vandet ærterne og spinaten der så lidt tørt ud. Det er så småt på vej op og måler snart 1 cm. Jeg storglæder mig til de kommer! Elsker ærter. Og egne gulerødder.. Ja, alt fra egen have smager jo intet mindre end fantastisk.
Da de var taget hjem og jeg så havde brugt 10 minutter på at vande måtte jeg alligevel sidde ned. Derefter har jeg siddet inde i en times tid med et glas vand og været forpustet. Min krop har så småt, efter dagens udfordringer, givet op og kastet håndklædet i ringen. Det er fair nok, den har gjort det godt i dag - jeg har alligevel presset den en del. Altså, selvom jeg selvfølgelig gerne har ville presse den mere, så er det nok alligevel godt nok at sidde ned en gang imellem, selvom Michell sikkert godt har kunne bruge min hånd hele dagen. Jeg ved bare, at hvis jeg giver efter, så holder jeg ikke hele dagen og så vil jeg ikke engang være til stede til at slappe af. Sådan er det :-) Det er vi begge enige om. Det værste er bare når folk kigger på én, som om man er jordens mest dovne og nederen menneske. Det er dog ikke så slemt længere, nu hvor Michell ikke er gravid.
Sygdomssatus
Ellers må jeg også til det mere kedelige. Magnesia. Der har ikke været 'aktivitet' siden fredag, og jeg har spist nogenlunde, så nu må jeg selv sætte ind. Igen. Forhåbentlig ikke så voldsomt som de andre gange, men det havde da næsten været underligt hvis jeg kunne gå helt uden. Nu må vi se.
Bortset fra det, så er det jo søndag. Jeg plejer at være påvirket af mundsvamp ' fra i går', eller som de sidste gang, have påbegyndt behandling. Det har jeg ikke denne gang, hvor jeg kun mærker meget svagt til det. Nok til, at jeg tror det er dét, men "lidt" nok til, at jeg har en forventning om at det kan gå i sig selv igen. Kryds lige, kunne godt lige tænke mig at slippe for den ubehagelige smag og smerterne i tungen ;-)
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer