Samtale, kemoterapi, Masterchef og kræftens bekæmpelse

Så er det i morgen, at der kommer til at ske en masse ting. Dog skal vi lige have "overstået" i dag, hvor det er Michells fødselsdag. Jeg gav hende Hobbitten 3 (hun fik 2'eren sidste år og 1'eren for to år siden). Så den skal vi selvfølgelig se i aften, traditionen tro. Dertil har vi chips, cola, dip og masser af chokoloade, da filmen varer 2,5 time. Heldigvis sker der da noget i filmen, eller, det gjorde der i de andre, så mon ikke der også gør i den her.

I morgen skal jeg så til Aarhus til samtale kl 9 og blodprøver 8.30. Det betyder, at vi skal op kl 6.30 eller sådan noget, så vi er sikre på at nå det hele. Det er altså tidligt for sådan en som mig! Dog har jeg tre dage, hvor jeg så kan sove ud - eller hvad man gør, når medicinen gør en endnu mere træt. Sove skal jeg i hvert fald... Så 'bide det i mig' og spise en masse.

I forhold til titlen, så grinede sygeplejerskerne lidt af mig sidst. Jeg lå nemlig og så Masterchef på viaplay en hel dag. Altså fra kl 14 til kl ... 2 om natten eller sådan noget, efter vagtskiftet. Det har jeg også planer om at gøre denne gang, hvis jeg kommer til at ligge alene - ellers må jeg jo se hvad "makkeren" og jeg kan finde på. Forhåbentlig bliver det ham jeg har ligget med de sidste par gange, der også skal ind i morgen. Han er enormt hyggelig at ligge med.

Så alt i alt er der egentlig bare stilhed før "stormen". For mit vedkommende venter der tåge og for Michell en tornado fra to børn der begge kræver en masse opmærksomhed. Ina er dog stadig meget stille, men hun kræver trods alt lidt mad og kontakt i ny og næ, og med hende på armen er det hårdt at være på hele tiden for ham. Heldigvis sover hun da om natten indtil videre :-)

...og så gav William 50 kr til kræftens bekæmpelse i dag. Vi ville gerne støtte - eventuelt gå, men det må blive næste år. At give en helt masse virkede også underligt, da vi lige har fået penge af dem til at forsøde tilværelsen. Lidt mærkeligt så at give dem alle tilbage igen ;-)

Ha' det vel

Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Læse mere »

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning. Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Læse mere »

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'. Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i. Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...

Læse mere »

Min hverdag med Sarkomkræft

Søg i denne blog