Gå videre til hovedindholdet

"Du skal operes i denne uge eller om tre uger"

Det var lidt en overraskelse at snakke med lægen i dag. Jeg troede, at jeg bare skulle have svar på prøverne og så have kemo bagefter - sådan skulle det ikke gå. Overhovedet!

Samtale med lægen
Lægen spørger ind til, om jeg har fået noget indkaldelse til skanning, hvilket jeg har til den 22. maj - det var alt for længe, og så måtte han lige bestille nogle nye efter samtalen. Det var så fordi, at de også var i tvivl om jeg skulle have kemo eller ej i dag, da de (kirurgerne) samtidig med min samtale sad og snakkede om jeg skulle opereres i denne uge og så have sidste kemobehandling efterfølgende. Ellers skulle der gå tre uger, så mit imunforsvar kunne blive normalt igen. Så vi sad pænt fra kl 9.00 til 12.00 og ventede på svaret. 





Det endte med, at jeg skal have kemo i dag. Så nu ligger jeg bare i sengen, mega træt, og venter. Vi var jo oppe 5.30 i morges for at nå det hele.

William hygger med is
Ventetiden var dog ikke særlig lang, da vi hyggede os. William synes stadig det er fedt at komme her, på sygehuset, og alle sygeplejerskerne er helt vilde med ham. Ja, nu er de også med Ina, men hende er der ikke så meget gang i endnu. Hun er bare lækker som de siger.
William lagde selvfølgelig også ud med en is. Vi mødte en sygeplejerske på gangen, og så sagde William "jeg vil gerne have en is" - og det fik han så. Der kl 9. i morges kort inden vi skulle ind til lægen.

I forhold til maden, så er det først på mandag der kommer nyt menukort. Æv, bæv, jeg havde ellers håbet på at nå at se det. Nu går der så lidt tid inden jeg skal herind igen, forhåbentlig. Nu har det andet kort været her så lang tid, at de formentlig ikke når at få det "gamle" igen, inden jeg skal ind næste gang.

Tanker om dagens forløb
At få kastet i hovedet, at man en af dagene skal igennem en større operation (Det ord er brugte han i dag, han vil dog gerne lade kirurgerne forklare hvad operationen går ud på, da det ikke er hans bord) er ret voldsomt. Så først og fremmest bliver det rart at få afklaret hvad det er de har tænkt sig at gøre ved mig. I bund og grund er ingen operationer vel "små" når man skal i narkose, men alt er relativt, og hvad vurderer de overhovedet efter.
Jeg har det ret fint med at skulle opereres og glæder mig til at få kalorius ud. Jeg er ikke nervøs. Dog har jeg ikke rigtig forberedt mig på det endnu, da det ikke har været tæt på. I går troede jeg mindst jeg skulle gå til 22. maj, hvor jeg skal til skanning, så at få at vide, at "det kan blive i denne uge" - altså maks fem dage - det er ret kort tid. Næsten så jeg kort tid, at jeg overvejer om det kan betale sig at tage til Aalborg. Eller hvad vi skal spise til aftensmad, men skal vel helst have noget god mad og hygge sig. Maden var faktisk noget af det første jeg tænkte på, næsten som et "sidste måltid" - i det her tilfælde bare inden noget godt.


Ellers er det bare afslapning fra nu af. Lad toastene komme i en lind strøm!

...apropos mad, så har jeg det sidste stykke tid haft en enorm lyst til kebab. Jeg må snart til Silkeborg, hvor man får de bedste 'kebabber'. 


Ha' det vel!
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...