Gå videre til hovedindholdet

Kemo og have noget at se frem til

At have noget at se frem til
Jeg har tidligere skrevet lidt om, at det er vigtigt at have noget at se frem til når man er i behandling (eller gennemgår andre "kedelige" planlagte ting). Siden sidst er det noget jeg har gået og tænkt mere over, når jeg mærker efter i mig selv. Jeg kan virkelig mærke, at jeg profiterer helt vildt meget af at vide hvad der skal ske hvornår. Særligt i forhold til den kemobehandling jeg skal have på mandag, altså om to dage, som jeg faktisk ikke rigtig tænker på. Jo, jeg er bevidst om at jeg skal af sted, men jeg ved, at når jeg er færdig på onsdag, så går der ret lang tid før jeg skal "tilbage i systemet" og lige præcis den viden er fantastisk. Selvfølgelig kan der ske alt muligt der gør, at jeg skal ind igen til kontroller, feber eller alt muligt andet, men det er næsten 'småting'. I forhold til at have noget at se frem til, så glæder jeg mig faktisk til at få min burger. Min far har også tilbudt at køre mig hjem denne gang, men mon ikke jeg også kan lokke ham forbi mac donalds også - det er jo i en god sags tjeneste med nogle sunde burgere. 

Holdt fødselsdag for Michell
Grunden til at jeg ikke har tænkt så meget over kemoen denne gang kan selvfølgelig også skyldes at der sker helt vildt meget i mit liv lige nu. Ikke mindst har jeg fået en datter, men også at Michell har fødselsdag i morgen, så i går og i dag har vi brugt på at holde fødselsdag.

Skuffet over Diablo
Så er jeg skuffet over, at Diablo, et computerspil, har valgt at udgive sæson 3 her to dage før jeg skal have min behandling. Jeg vidste det selvfølgelig godt, men jeg "kæmper" mod nogle andre i klanen, og de kommer allerede til at være en del foran mig når jeg kan spille igen. Ikke kun fordi de kan sidde og spille om dagen hvor jeg også gerne vil være far, men også nu hvor jeg skal ligge i Aarhus. Lømler, de kunne godt tage at være solidariske og vente til jeg er frisk igen med at spille! ;-)

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,