Gå videre til hovedindholdet

Afslapning i sengen

Der må være noget beroligende over Prison Break. Jeg har ligget hele dagen og set serie, og faldet i søvn. Starter forfra på afsnittet og glipper så slutningen. Sætter på pause, og så kan jeg ikke sove. Starter igen, og falder i søvn.

Det begynder så småt at være lidt irriterende at spole efter hvor jeg er nået til :-p 

Men, jeg har ligget i sengen i dag. Der har ikke været meget overskud. Først da jeg fik spurgt om Michell ville komme op med lidt mad, som hun selvfølgelig gerne ville, skete der lidt. Jeg kan pludselig mærke liv! Menuen stod på cola, kakaomælk samt hytteost. Lidt senere tror jeg, at jeg vil forsøge mig med et æg også. 

Mad
I går fik jeg faktisk noget der virkelig sparkede - cup noodles. Den med chili og rejer og noget soyasovs. Den tog alt smag i munden og gav samtidig energi. Det er egentlig en ret fed fornemmelse i kroppen, når man kan mærke at kroppen  er helt udkørt, og det så giver energi at spise noget. Det er næsten minutter vi snakker om. Normalt spiser man, og mærker ingen forskel - jo, er man meget sulten stopper maven måske med at rumle. Men følelsen af overskud kommer ikke efter en skål hytteost serveret med et koldt glas kakaomælk (ikke for mig i hvert fald)





Smag i munden
Noget af det værste denne gang, har nok været smagen i munden. Okay, smagen i munden giver kvalme som er lidt værre - så jeg ved faktisk ikke hvad der er værst. 
Smagen kommer også frem bare ved at tænke på det. Som med peanutbutter, bare ikke helt så lækkert :-p kvalmen kommer og går og er der slet ikke hele tiden, nok derfor mundsmagen føles værre.

Nu vil jeg fortsætte med sæson tre af Prison Break. Og min dejlige kone kom også med et æg tidligere - det hjalp lidt.

Ha' det vel
Nick :-D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...