Gå videre til hovedindholdet

Hvorfor er jeg træt? Hvad skyldes hvad?

Det er svært altid at finde ud af sin krop, i forhold til at jeg er træt. Er det fødslen eller sygdommen?

I hvert fald har jeg sovet til middag i dag - det har vi alle tre faktisk - og det var mega godt. Når jeg skriver tre, så er det fordi William er på camping med sin morfor og morfar, noget han har glædet sig helt vildt til. Nu er der så en chance for at have en aften hvor vi holder til længere end 21.30. Men hvorfor er jeg så, så træt? Jeg har jo fået en masse medicin, og meget af det, især kemoen, gør at jeg bliver hurtigt træt. Nu er der gået et par dage og jeg er stadig træt, uden at lave noget - dog mindre end i går. Så hvad kan jeg give skylden? Det må næsten være en kombination af fødslen og kemobehandlingen samt at jeg har brugt afterburneren, som Niels så fint beskrev det. 
Det sværeste for mig er faktisk at overgive mig til, at det er medicinens skyld. Ikke at jeg helt kan forklare hvordan, men det må være noget i retning i, at det ikke skal kontrollere mig. At jeg, hvis jeg vil, kan lave de ting jeg plejer. Men okay, det er måske fint nok et eller andet sted, da der ikke er noget galt i at man laver noget mens man er i behandling. De opfordrer lige frem til at man dyrker noget motion, og har også gode erfaringer med holdtræning, så vidt jeg har forstået, imens man får behandlingen samt mellem behandlingerne. Selvfølgelig skal man også lytte til sin krop, så hvis den siger fra må man slappe lidt af.

Med det sagt, så er min plan, at jeg vil i haven en time eller to i morgen og så alle de lækre frø vi har fundet i rema i dag. f.eks. 2 kr for salat, gulerødder og 10 kr for ærter. Så har vi porre, persille og et par andre ting, der alle ifølge pakken skal sås her i april. Jo før det bliver gjort, jo hurtigere kan vi også nyde dem :D

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...