Gå videre til hovedindholdet

Piller, piller og piller. Ost, ost og ost. Bones i morgen!

Af
De kære svampepiller


Mundsvamp
I morges kunne jeg ikke trække den længere. Kunne mærke der sad noget oppe ved tandkødet, der hvor kinderne sidder fast i gummerne-agtigt. Og tungen kunne ikke nå derop. Det er typisk svamp for mit vedkommende, og det går i sig selv næsten med det samme jeg begynder på medicinen. Eller i hvert fald dagen efter. Hvis jeg venter og forsøger på at lade det gå i sig selv uden brug af medicin, så tager det bare tilsvarende længere tid før jeg kan spise - eller bruge tungen - igen. På listen over bivirkninger er også diaré, så det er helt fint, det går godt i spænd med forstoppelse.

Forstoppelse


I forhold til forstoppelsen fra i går, så spiste jeg magnesia i går aftes og havde, følte jeg, god aktivitet i maven i nat. Ikke på toilettet dog. Det har jeg været et par gange i dag, nogenlunde normalt. Var det dét?? Er det alt du kan, forstoppelse? Okay, man skal heller ikke presse den. Jeg er pænt tilfreds, hvis den lader det være ved dette denne gang, for det gik altså ret nemt. Eller går, det er stadig en igangværende proces. 

Blodprøver
Ellers har jeg fået taget blodprøver i dag. Det gik heller ikke helt efter planen denne gang, da nålen faldt ud af min arm. Jeg var rolig, og så var hun rolig og så smilede vi af det - selvom hun selvfølgelig undskyldte flere gange og forklarede og forklarede. Men det var okay, det gør mig ikke noget. Der kan nemt ske fejl :-) Heldigvis fik jeg ikke blod på mit tøj, værre var det for hende. Det eneste ubehagelige skulle da lige være, at remmen ikke blev løsnet omkring armen, så det begyndte at summe ret meget i fingrene - det blev dog hurtigt løst. 



Så vi sad pænt i venterummet og pressede på armen i lidt tid efterfølgende, da der var kommet sådan en "bule" på armen. Hun sagde, at vi måske kunne redde det eller begrænse det ved at trykke på det. Så det gjorde vi! Eller jeg... Jeg bøjer også den anden arm, da "klumpen" gjorde at hun hellere ville stikke der. 
Kan man egentlig blive imun overfor blodprøver, altså at mærke dem blive taget? Jeg ved ikke om jeg bare er utrolig heldig med dem der tager, eller jeg bare ikke mærker noget længere. Om jeg generelt bare mærker mindre. Hm. 

Salling
Flere rutiner. Det er godt med rutiner. Især når de giver god mad ;-) 
Når vi har fået taget blodprøver. Okay, vi, fordi Michell altid tager med. Tror hun synes det er meget hyggeligt :-) Men, i hvert fald efter jeg har fået taget blodprøver, er vi begyndt at tage i Salling og købe skagensalat. Den er genial. Derudover har vi købt ostene Ask, Gammel Knas og Rød Løber. Lidt en investering, men virkelig, virkelig lækkert. Og Michell siger jo at jeg skal fedes lidt op - så det gør vi med ost. Vi købte også lidt tørret skinke, en Rævhedeskinke. Den skal jeg også fråde i aften :D Det er med at nyde, at jeg kan spise igen.

Slutteligt købte vi to store friske hele rødspætter der skal koges i smør i aften. Tror jeg. Må lige finde på et eller andet at gøre ved dem... Gode idéer?

I morgen
I morgen formiddag tager vi fat på den anden rutine, vi desværre ikke fik fuldført sidste gang, nemlig bones. Vi skal på Oles bones med 'storebror'-Ole og så holder vi William hjemme til en hyggedag. William siger altid med begejstring i stemmen "skal vi på Oles bones???" - hvordan det end blev hans. Men Ole er næsten altid med på bones, og det er smadder hyggeligt :-) 

Ha' det vel
Nick :D
Følg bloggen på Facebook 
Labels:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

Af
At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...
Send en kommentar
Læse mere »

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

Af
De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...
Send en kommentar
Læse mere »

Operationen - det lange indlæg

Af
Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...
Send en kommentar
Læse mere »