Gå videre til hovedindholdet

Hjemme efter kemobehandling

Af
Så kom jeg hjem igen, og har fået en god lur på sofaen. Nu sidder jeg med en kold coca cola og blogger.

Det er en ret speciel følelse at være færdig med de seks planlagte behandlinger, og at det er operation næste gang. Jeg har ikke fået tid til operationen endnu, men jeg ved de er ved at bestille det. Jeg har dog fået tid til skanninger, som er næste fredag - forhåbentlig ikke for tidligt, det har jeg ikke lige tjekket endnu. 

Mad. Lækker mad!
Men der skal næsten startes med et billede af morgenmaden fra i går


De smiler stadig lidt over at jeg gerne vil have øllebrød til morgenmad. Det skal jeg også over på naboafdelingen og hente, da de ikke rigtig kan 'sælge' det til os unge normalt. Men det er fint nok, jeg skal alligevel der over for at hente min friskpressede juice - hvor lækkert lyder det ikke lige? Samt et blødkogt æg, det har de dog på også på min afdeling. 
Middagsmaden husker jeg ikke lige, men til aftensmad fik jeg tarteletter. Gode tartelatter. 
Faktisk har jeg spist til alle måltider siden mandag, undtagen middagsmad i dag, hvor jeg vidste at jeg skulle have burger. Dog tror jeg, at jeg undlader aftensmaden i dag. I hvert fald indtil videre. Kvalmen hænger mig lidt ud af halsen, og skyldes sikkert det er hårdt sådan at blive transporteret hjem i forhold til at kunne slappe af i sengen. Der er ikke andet for end at komme efter det i morgen. Og så drikke en ekstra coca cola, de hjælper lidt på det lige nu.

Besøg
Ellers har det været rimelig afslappet denne gang. Jeg fik besøg af min lillebror, Mads, i går der også havde været så flink at tage coca cola med. I dag var min søster, Pernille, lige forbi inden min far kom og hentede mig. Og vi var selvfølgelig på mc donalds på vejen hjem (nu skriver jeg, efter Michell har kommenteret det flere gange, at det ikke hedder mac donalds.. mc donalds!). Så mc donalds. Jeg fik dog kun spist min chicken salsa - i dag blev cheeseburgeren alligevel for kedelig af at ligge og vente på jeg kunne snøvle mig færdig. Derudover var min mors kusine, Sushma også forbi, det var også rigtig hyggeligt lige at hilse på hende :-)

Kropsbehåring
I forhold til kropsbehåring, så har jeg én øjenvip tilbage. Jeg går og hiver lidt i den, når jeg lige kan komme til det, men den sidder ret godt fast. Men den skal nok falde af.
Derudover skrev jeg lidt om mine 'dameben' sidst, at der stadig er hår på. Jeg har dog lagt mærke til, at det faktisk kun er på indersiden jeg har hår på benene. På læggen og ydersiden er de helt glatte, men dem mærker eller ser jeg jo sjældent. Det virker dog ikke til at resten af hårene har tænkt sig at falde af lige forløblig.

Status
Ellers er status nogenlunde som de andre kedelige gange tror jeg. Lettere kvalme, enorm træthed og bare lyst til at sidde i sofaen. Så aftenen kommer nok også bare til at gå med at se noget film og håbe på at jeg ikke får mareridt i nat. Ellers er der jo ikke andet for end at se noget prison break hele natten.

Ha' det vel
Nick :D
Labels:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

Af
At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...
Send en kommentar
Læse mere »

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

Af
De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...
Send en kommentar
Læse mere »

Operationen - det lange indlæg

Af
Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...
Send en kommentar
Læse mere »