Gå videre til hovedindholdet

Om


Mit navn er Nick Læsøe Mønsted. 
Jeg var på daværende tidspunkt 27 år gammel og læste psykologi på Aalborg Universitet. Jeg er gift med Michell Læsøe Mønsted, og sammen har vi i dag William på 10 år og Ina på 7 der blev født d. 31.3.2015. Lige midt i der hvor livet for alvor går i gang, bliver jeg ramt af et synovialt sarkom.

November/december 2014 er jeg til kontrol for min kroniske sygdom Morbus Crohn, hvor lægen mærker på noget der er beskrevet som brok af min praktiserende læge. Utallige undersøgelser i løbet af meget kort tid, diagnosticerer mig med et Synovialt Sarkom på 5x5x6 cm placeret i højre lysken. Det har ikke spredt sig. Dette behandles med 6 gange kemoterapi bestående af Doxorubicin hydrochloride og Ifosfamide. 

Når denne behandling er slut skal jeg opereres og derefter modtage strålebehandling.

Om bloggen
Du vil kunne følge med i min hverdag på godt og ondt. I forbindelse med min igangværende uddannelse inden for psykologi, vil jeg bruge min baggrund til så vidt muligt, at skrive om min holdninger til dels mig selv men også de nyheder eller forskning jeg falder over. Primært vil dog være min hverdag, hvor jeg skriver hvordan det er at være 27 år, gift, far til to børn og hvordan jeg forsøger at holde hovedet oppe.

Bloggens stærkeste kraft er brugen af humor, som jeg er stor tilhænger af. Så selvom jeg har kræft, så må I gerne grine med mig - jeg har stadig en sjov hverdag, og opfordrer alle til at have det.

Bloggen bliver så vidt muligt opdateret dagligt, dog med forbehold for, at jeg er i aktiv behandling og derfor kan risikere at blive indlagt eller bare må hive et par dage ud af kalenderen - ikke at det altid afholder mig fra at skrive lidt alligevel. 

Så hvad kan du få ud af at læse med? Forhåbentlig kan du få en større indsigt i, hvordan det er at have kræft, for mit vedkommende i hvert fald. Samtidig kan du få en indsigt i, hvordan jeg takler nogle af de udfordringer der er forbundet med at alt bliver vendt op og ned, og hvordan jeg forsøger at vende tingene til noget positivt. Denne tilgang er min hensigt, at du kan bruge til at se anderledes på nogle af de udfordringer du måske har som ramt, pårørende eller bare interesseret i emnet.

Til nyankomne er der en introduktion del et og en introduktion del to hvor jeg efter bedste evne har skrevet ned hvordan det hele (formentlig) startede i 2006.

- Nick Læsøe Mønsted

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...