Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra marts, 2024

Tiden er relativ

 I dag Tiden er relativ, og for tiden en kende udefinerbar. Der er i dag gået 20 dage siden den første scanning, der viste tegn på forandringer. Få dage senere fik jeg en anden scanning, der dækkede mere af kroppen. Der er heldigvis kun set forandringer i lungerne og nogle lymfeknuder - og ikke resten af kroppen. Så lad os spole frem til i dag. Vi bruger meget tid på at hygge os, og tage nogle friheder som ellers ville være mere fordelt over året, f.eks. at tage ud og spise, en tur til Tyskland eller chips og slik om aftenen til hverdag. Vi går lige nu rundt i uvidenhed og ingen ved hvad der kommer til at ske over de næste par uger - så det udnytter vi lige nu, til at få gjort alle de ting hvor vi normalt vil sige "det gør vi senere", så der er nogle gode ting at se tilbage på, når jeg skal holde kampgejsten oppe. Så med det sagt, at ingen kan fortælle lige nu, hvordan det ser ud om 14 dage, så ser jeg alligevel, at sandsynligheden for at jeg kommer ind i et nyt kemoforløb er

Tilbage i kræftpakkeforløb

Det er stadig for tidligt at sige alt for meget. Dog kan det siges, at det hele går meget stærkt lige nu, med diverse undersøgelser. Så den korte er, at jeg er tilbage i et kræftpakkeforløb. Forudgående Jeg har gennem nogle måneder oplevet tiltagende hoste, særligt om aftenen. Særligt den seneste måned har det taget til, hvor det også er begyndt at rasle/syde/knitre ved vejrtrækning og senest hosten ved dybe vejrtrækninger. Dag 1 Så afsted til lægen, der lytter til lungerne og siger det lyder som sekret eller en lunge der ikke folder helt ud, så der skal laves lungefunktionstest og lægges en plan. Hvis jeg bliver indkaldt til scanning, så skal jeg ikke blive nervøs. Dag 2 De ringer sidst på dagen fra røntgen Silkeborg, at de har en tid dagen efter om aftenen til en CT scanning, om jeg har mulighed for at møde op. Det har jeg selvfølgelig, men jeg tjekker alligevel lige kalenderen, hvor jeg bagefter tænker "hvorfor overhovedet tjekke, det vigtigste er vel at blive scannet..."