Det er stadig for tidligt at sige alt for meget. Dog kan det siges, at det hele går meget stærkt lige nu, med diverse undersøgelser.
Så den korte er, at jeg er tilbage i et kræftpakkeforløb.
Forudgående
Jeg har gennem nogle måneder oplevet tiltagende hoste, særligt om aftenen. Særligt den seneste måned har det taget til, hvor det også er begyndt at rasle/syde/knitre ved vejrtrækning og senest hosten ved dybe vejrtrækninger.
Dag 1
Så afsted til lægen, der lytter til lungerne og siger det lyder som sekret eller en lunge der ikke folder helt ud, så der skal laves lungefunktionstest og lægges en plan. Hvis jeg bliver indkaldt til scanning, så skal jeg ikke blive nervøs.
Dag 2
De ringer sidst på dagen fra røntgen Silkeborg, at de har en tid dagen efter om aftenen til en CT scanning, om jeg har mulighed for at møde op. Det har jeg selvfølgelig, men jeg tjekker alligevel lige kalenderen, hvor jeg bagefter tænker "hvorfor overhovedet tjekke, det vigtigste er vel at blive scannet..."
Efterfølgende
Så går det pludselig hurtigt. De har set flere patologisk forstørrede lymfeknuder og patologiske forandringer i begge lunger, så der startes et pakkeforløb op samt der henvises til lungemedicinsk for videre udredning
Dagen efter den scanning, bliver jeg indkaldt til en scanning af thorax og abdomen med kontrast.
Seneste scanning viser heldigvis, at der ikke er forandringer i andet end lunger og lymfeknuder. Desværre er der metastasesuspekte lymfeknuder som multiple processer i begge lunger. Jeg kan læse at de største er 48x28 mm, 37x43 mm og 40x58 mm.
Lungemedicinsk sætter henvisningen i bero og min egen læge skal henvise til Sarkomcenteret i Aarhus, da de mener forandringer er oplagt i forhold til tidligere Sarkomkræft.
I dag
Den er sendt videre. Ventetiden føles lang. Det hele går enormt hurtigt men samtidig føles minutterne som timer. Der er en masse følelser der konstant kører op og ned, i forhold til hvad fremtiden vil bringe. Hvilken behandling kan tilbydes?
Så vi får det bedste ud af dagene, tager f.eks. ud og spise. Generelt forsøger jeg lige nu at indtage så meget som muligt, selvom appetitten ikke er fantastisk. Men jo mere jeg har at stå imod med, jo bedre er oddsene også.
Men det er sgu lidt tomt, det hele. Den her ventetid, hvor vi ikke rigtig ved noget endnu. Jeg tjekker e-boks jævnligt, altså. Hele tiden. Jeg overvejer hele tiden hvor jeg skal placere mig eller gå hen, hvis telefonen ringer - f.eks. når vi er ude og spise.
Kommentarer