I dag
Tiden er relativ, og for tiden en kende udefinerbar. Der er i dag gået 20 dage siden den første scanning, der viste tegn på forandringer. Få dage senere fik jeg en anden scanning, der dækkede mere af kroppen. Der er heldigvis kun set forandringer i lungerne og nogle lymfeknuder - og ikke resten af kroppen.
Så lad os spole frem til i dag. Vi bruger meget tid på at hygge os, og tage nogle friheder som ellers ville være mere fordelt over året, f.eks. at tage ud og spise, en tur til Tyskland eller chips og slik om aftenen til hverdag.
Vi går lige nu rundt i uvidenhed og ingen ved hvad der kommer til at ske over de næste par uger - så det udnytter vi lige nu, til at få gjort alle de ting hvor vi normalt vil sige "det gør vi senere", så der er nogle gode ting at se tilbage på, når jeg skal holde kampgejsten oppe.
Så med det sagt, at ingen kan fortælle lige nu, hvordan det ser ud om 14 dage, så ser jeg alligevel, at sandsynligheden for at jeg kommer ind i et nyt kemoforløb er ret stor.
Lige nu er det ikke noget jeg frygter, det er mere en følelse af tomhed forsaget af uvidenhed. Jeg forbereder mig på det, men det føles stadig lidt uvirkeligt.
Jeg fik taget en biopsi af lungen i går, hvor jeg var super uheldig at blive ramt af enorme smerter i minutterne efter. Der føltes det en smule mere "ægte", at jeg faktisk er syg.
For jeg mærker ikke rigtig noget. Jeg hoster og andre småting, hvilket varede længere tid end man normalt ville opleve, som gjorde at jeg kontaktede lægen.
Så i bund og grund føler jeg mig relativt rask.
Humøret svinger
Så humøret kører op og ned, jeg er hverken super glad eller ked af det. Tiden flyver bare, mens vi venter. Jeg forsøger hele tiden at påtage mig et mindset hvor jeg vil have mest muligt ud af dagene, samtidig med at jeg faktisk er enormt træt og gerne bare vil have tiden overstået så jeg kan komme i gang.
Jeg er dog sikker på, at når det går løs, så vil jeg til den tid ønske at jeg havde brugt dagene så godt som muligt.
Jeg er ikke pessimistisk og tror at vil gå galt, men jeg vil heller ikke være ignorant og leve i troen om det er ingenting - for noget er der, men hvad det helt præcist er, det ved vi først om en uges tid.
Så indtil da, er der kun at vente. Men ikke vente mere, end at dagene så vidt muligt bliver udnyttet.
Så hvor er smilet?
Det skal nok komme, det satser jeg på :-)
Kommentarer