Min hverdag med Sarkomkræft

Tilbage i sofaen - træt, mæt og udmattet. Det har været en lang, men rigtig god dag. Følelsen af, at det summer i benene som om at man har løbet et maraton, kombineret med lettere mavepine oven på alt muligt mad, gør at det er helt befriende at smide benene op på langs i sofaen.  Dagen startede jeg ud med at tage en ekstra morfinpille, da jeg vidste at jeg ville komme til at gå og ikke mindst stå meget op i dag. Det tror jeg var et godt valg. Det betød dog, at jeg var lidt træt i kirken, men jeg holdt mig dog vågen. Barnedåben Præstens valg af tekster var lidt sjovere end sidste barnedåb, hvor det handlede mere om død end livet. En barnedåb handler vel om, at livet starter. Sådan var det slet ikke her, for i dag handlede det  meget mere om livet, og vi kunne ikke have ønsket os noget anderledes. Vi ved i hvert fald hvem vi vil til næste gang vi skal i kirke. Jeg gør i hvert fald, men jeg kunne ikke forestille mig at Michell er uenig, for hun nævnte også hvor glad hun har

Specialestuderende Så nåede vi slutningen af maj, og mine tidligere medstuderende har derfor afleveret deres specialer. Jeg kan næsten mærke glæden i kroppen - afslappetheden - men der mangler alligevel noget. De har brugt fire måneder på at skrive det, og de fire måneder prøver jeg nu at finde ud af, hvad jeg har brugt på. Der har selvfølgelig været nogle glædelige oplevelser som fødsel, vellykket operation og mange andre ting, dog er fire måneder lang tid, og jeg føler der mangler noget. Tiden er gået alt for hurtigt! Bare den ikke går lige så hurtigt, når jeg selv skal til at skrive. Lige nu sidder jeg med en lidt tom og tør fornemmelse i kroppen, og prøver at komme i tanke om hvilken analysemetode jeg brugte i mit sidste projekt - det jeg skal op og forsvare når jeg er blevet rask igen - og jo mere jeg forsøger, jo mere irriteret bliver jeg over, at jeg ikke kan huske det. Jeg kan selvfølgelig godt overgive mig, og så kigge i indholdsfortegnelsen, men det er næsten snyd. Jeg

CT-skanning Det første besøg ved stråleterapien i Skejby, var for at få lavet en CT-skanning så stråle-teknikerne ved hvor de skal sende strålerne hen her den 4. juni når jeg skal have min første omgang.  Det var lige før, at jeg troede skanningen måtte aflyses, da jeg havde overset at man skulle være fastende. Det kunne jeg egentlig have sagt mig selv, da jeg altid har skulle være det alle gangene jeg har været til CT-skanning. Det var heldigvis kun 30 minutter jeg manglede, så det gjorde ikke noget. Det var jo bare en lille bitte bolle... Grunden til at man ikke må spise er, at hvis man kaster op fordi man ikke kan tåle kontrastvæsken, så er det bedre ikke at have spist. Selvom det er 10. gang jeg skal skannes, så er det selvfølgelig bedst at følge retninslinjerne, og så møde sulten op. For mit vedkommende ville jeg have været hel umulig, hvis jeg ikke måtte spise morgenmad! Tatovering Skanningen indebar lidt flere ting end en normal CT-skanning, da jeg også skulle ta

Først og fremmest, så har jeg været i Salling med Michell. Dette har været den første lange gåtur siden jeg blev opereret. Mad Normalt er jeg ikke den store morgenmads-spiser, men i løbet af de sidste dage - en uge måske - har det ændret sig drastisk. Som regel vågner jeg kl. 8.30, hvor jeg står op kort efter. Morgenmaden spiser jeg omkring 10, så vi ikke kommer alt for tæt på middagsmaden. På det seneste er jeg dog vågnet enormt sulten, med mega rumlen i maven, og det kan næsten ikke gå hurtigt nok med at komme op. Det er lige før jeg bliver utilpas, næsten abstinenser, hvor jeg bare må have noget at spise. Følelsen af at tage den første bid, er virkelig god. Det er som om, at hele kroppen pludselig slapper af og der bliver sådan en ro i hele rummet... Det er ikke noget jeg er vant til! Resten af dagen er meget almindelig hvad mad angår. Aftenpiller I forhold til min medicin, som det er ved at være noget tid siden jeg har skrevet om, så ser min cocktail af aftenpill

Temaindlæg Den manglende succes på det sidste temaindlæg, har betydet, at jeg har valgt at lægge to indlæg op i dag. Mit temaindlæg, som lovet, og så et 'almindeligt' indlæg. Temaindlægget om alternativ behandling kan læses  her . Barnedåb og dejlig præst Nu er der ikke længe til vi skal holde barnedåb. I dag har vi været til samtale med præsten, den samme der konfirmerede mig i sin tid, og det var virkelig hyggeligt! Vi endte med at være der i 1½ time, hvor vi snakkede om alt muligt foruden barnedåben. Det er lige før, hvis vi boede tættere på, at det kunne være sjovt at komme i kirken - til jul måske - men det er vel i virkeligheden sådan en rigtig præst skal være? Indbydende, dejlig og nede på jorden? Vi glæder os i hvert fald til at få døbt hende vores bette pige, og ikke mindst til festen efterfølgende :-)  Fjernet klips, nu bedre søvn Efter at have fået fjernet klipsene, har jeg haft en rigtig god nat. Altså hvis man ser bort fra at sengen vi låner ikke er s

Opfølgning Dette indlæg skal læses i forlængelse af det indledende indlæg som kan læses  her . Indledning Jeg havde flere tanker i starten om alternativ behandling. Som sådan, er jeg egentlig ikke stor tilhænger af alternativ behandling, og det er nok også den primære grund til, at jeg aldrig kom ordenligt i gang med nogen af de utallige valg man kan træffe. Jeg har forsøgt at liste nogle af behandlingsformer op jeg har overvejet (og stadig overvejer) og hvilke tanker jeg har gjort mig om dem. Jeg kommer til at tænke på følgende fra en sang jeg engang hørte; hvad kalder man alternativ medicin der har vist sig at virke? Medicin. Bikarbonatkur, mejeriprodukter og hvad ellers? Der var flere ting, jeg gerne ville i gang med, da jeg fik diagnosen. Den første er noget der hedder Bikarbonatkuren, som indebærer at spise - eller drikke - bagepulver, citron og honning. Dette skal koges sammen som anvist  her  hvor der også står en helt masse mere om emnet (tilføjgelse - siden er sl

Så har jeg været til samtale med en af mine faste læger på onkologisk. Jeg var lidt spændt på hvad der skulle foregå. Denne gang, ud fra papiret, har lignet de andre gange jeg skulle have kemo. Det har jo ligget lidt i kortene, at jeg skulle have kemo efter operationen. Så min frygt har været, at jeg skulle ind og have kemo, selvom jeg har sat mig op på det. I forhold til kemoen, så er jeg begyndt at få hår igen. Godt nok kun bitte små - næsten gennemsigtige - men de er der! Jeg har endda været nødt til at barbere mig her til morgen, for bare at se lidt præsentabel ud. Det er dog mest dun. Mine øjenbryn er også ved at være synlige. Det der næsten generer mig mest, er hvis jeg skal have kemo, så skal de til at falde af igen og så ligger de alle mulige steder ;-) Men turen går til Aarhus med hele familien i den lille bil, tæt pakket.  Vi kørte i god tid, hvilket betød vi endte med at være der halvanden time før vi egentig skulle ind. Vi sad pænt og hyggede os med iPad, ka

Opfølgning Dette indlæg skal læses i forlængelse af det indledende indlæg som kan læses her . Indledning Artiklen jeg vil diskutere i dette indlæg, læste jeg kort tid efter jeg selv havde fået min diagnose, og jeg kan huske hvordan jeg egentlig synes den gav meget god mening. I hvert fald lige indtil jeg nåede til kommentarerne i bunden af artiklen, hvor folk ønskede at lægen fik kræft, hans familie fik kræft osv. Så gik det op for mig, at man virkelig skal passe på med hvordan man formulerer sig. I hvert fald, så syntes jeg artiklen var spændende og havde nogle gode synspunkter (eller kunne have). Jeg har forsøgt at fremhæve artiklens synspunkter, og så 'ændre' dem, til noget jeg synes giver mere mening. Artiklens indhold var også noget jeg diskuterede med Michell efter jeg havde læst den, og vi forstod den begge på samme måde (og forskelligt fra 'masserne'), men vi kan godt se, hvad der får folk til at reagere så voldsomt som de gør. Er kræft en god måde at d

Der har været lidt 'stille' i forhold til de mere omfattende indlæg på bloggen det sidste stykke tid, hvor der har været en masse at se til, og mindre tid til at skrive. Det har jeg fået gjort lidt ved nu, hvor jeg er ved at have nogle forhåbentlig spændende indlæg klar. Jeg foretrækker, at man læser dem som en bog eller en artikel hvor man får nogle indtryk og så ellers går videre, og altså ikke får nogen opskrift på hvordan man skal forholde sig til noget. For tro mig når jeg skriver, at det er nogle svære (og følsomme) emner at skrive om. Især når man ikke vil støde eller "skubbe" til nogen der ligger ned. Det eneste jeg ønsker er, at folk har mulighed for selv at træffe deres egne valg så veloplyste som muligt. Egentlig dabatør bliver jeg nok aldrig, for jeg er alt for bange for at støde andre eller gøre nogen kede af det ;-). Temaoplæg - indledningen Jeg tænker på sætningen "der er altid nogen der har det værre end en selv" med hentydning til, a

I dag har jeg holdt fødselsdag for den ene halvdel af familien (inklusive "storebror" Ole), da den anden halvdel er på ferie. Heldige asner! Jeg glæder mig til at komme på ferie igen. Når jeg skriver at jeg har holdt fødselsdag, så er det egentlig rettere Michell der har holdt fødselsdag for mig. Jeg har faktisk ikke lavet meget andet end at grille kødet og lave sovsen. Tak for en god fødselsdag :-) I takt med at jeg går mere, så bliver jeg også mere øm på trods af morfinen. Jeg kan dog stadig bevæge mig rundt, på trods af lidt smerter/ømhed. Indenfor i hjemmet har jeg endda smidt krykkerne helt, så det er kun ud til bilen eller længere ture jeg bruger dem. I morges tog jeg endda for første gang siden operationen, selv bukser på. I forhold til smerter, så prøvede jeg for første gang - ikke med vilje dog - at lade være med at spise morfin og panodil til middag. Det endte med, at jeg her til aften knap kunne gå, så indtil videre er det i hvert fald lige tidli

Jeg går nogle hårde dage i møde, for kalenderen er næsten fyldt de kommende dage. Når man først er inde i kløerne på sundhedsvæsnet, så ligger de ikke på den lade side - der bliver taget ved, så det er med at hænge på! Samtalen med onkologerne Først og fremmest, så har jeg fået indkaldelse til onkologisk igen. Det var den samtale kirurgen snakkede om, kort tid efter jeg var blevet opereret. Han sagde mere specifikt "nu ser du mere frisk ud" og så vendte han sig om mod sygeplejersken "vil du give besked videre til onkologisk, at herren skal i gang med kemoterapi igen". Det var vel at mærke et par dage efter operationen. Jeg kunne knap bevæge mig ;-) Indkaldelsen fik jeg forleden, at jeg skal ind på tirsdag d. 26 til samtale. Forhåbentlig kun samtale, for der står ikke noget i brevet om hvor vidt jeg skal have kemo også eller ej. Jeg har jo en barnedåb at tænke på. Måske hvis man snakker pænt, kan det nok rykkes et par dage, men det må jeg lige se til. Det

I dag har jeg fødselsdag, så jeg blev vækket på sengen med gaver. Michell afleverer som altid William i børnehave. Bagefter tog hun forbi Rema og købe rundstykker så vi kunne hygge med Dexter. Livestream af brystkræftoperation I mellemtiden havde jeg set på Aarhus Universitetshospitals facebookside, at de ville livestreame en brystkræft operation, så den sad jeg pænt og fulgte med i da Michell kom hjem. Det var faktisk ret interessant at se en operation fra start til slut. Den er lagt op i sin fulde længde her .   Bones Til aften var vi på bones og fejre min fødselsdag. Gode ben som sædvanligt Da vi kom tilbage, havde Ole gave med til mig. Jeg fik Lego Technic :D  Nu skal vi se film, drikke cola og spise ostepops.  Ha' det vel Nick :D

Det er svært lige at adskille hvad der er almindelig sårheling og hvad der skyldes morfinen, men i hvert fald, så har jeg sovet endnu bedre i nat. Der er meget færre smerter og det hele er ligesom 'dæmpet', det er rigtig dejligt. Som det ser ud nu, så burde jeg kunne gå rundt til barnedåben. Uden krykker I dag har jeg slet ikke brugt krykkerne. Her sidst på eftermiddagen er jeg godt nok lidt øm i ballen, men det er mega awesome at jeg er nået så langt. Det passer også rigtig godt med fysioterapeutens estimering om, at jeg ville skulle bruge krykker i ca. 14 dage. Men måske jeg bare skulle bevise, at jeg kunne smide dem før 14 dage, da der først er gået 14 dage i morgen ;-). ...lige bortset fra det, så kommer jeg nu alligevel til at gå rundt med dem lidt endnu. I aften skal vi hjem til Mads og Sandi, og der kommer de altså med. Jeg har også stadig brug for hjælp til at få bukser og strømper på. I dag måtte Michell også klippe mine tånegle, da de er blevet lidt lange her i

At dele morfinen op I forhold til at tage morfinen, så fik jeg det råd fra et familiemedlem på facebookgruppen i går, at dele morfinen op i delekærven så jeg får hver 6. time, i stedet for to gange om dagen, hvor smertedækningen så vil køre op og ned. Det er mere praktisk at være dækket hele dagen uden op og nedture - og samtidig den fordel at jeg forhåbentlig ikke bliver så træt efter jeg har spist den. Jeg tog en halv pille omkring kl 16 og så en halv igen kl 23 inden jeg gik i seng. Det tog godt nok ikke lige så mange smerter som at spise en hel, men det har i løbet af dagen/aftenen været nok til at jeg kunne gå mere rundt. At jeg gik mere rundt, betød også at jeg blev mere øm i baller og lår, men det havde jeg næsten forventet. Nu har jeg trods alt ligget meget stille ret længe efterhånden, så der bliver noget helt almindelig genoptræning også - altså bare at komme i form igen. At træne muskler op, giver ømme muskler. Lige bortset fra det, så tror jeg absolut det har den ønske