Gå videre til hovedindholdet

Alle de ting jeg skal nå

Af
Jeg går nogle hårde dage i møde, for kalenderen er næsten fyldt de kommende dage. Når man først er inde i kløerne på sundhedsvæsnet, så ligger de ikke på den lade side - der bliver taget ved, så det er med at hænge på!

Samtalen med onkologerne
Først og fremmest, så har jeg fået indkaldelse til onkologisk igen. Det var den samtale kirurgen snakkede om, kort tid efter jeg var blevet opereret. Han sagde mere specifikt "nu ser du mere frisk ud" og så vendte han sig om mod sygeplejersken "vil du give besked videre til onkologisk, at herren skal i gang med kemoterapi igen". Det var vel at mærke et par dage efter operationen. Jeg kunne knap bevæge mig ;-)

Indkaldelsen fik jeg forleden, at jeg skal ind på tirsdag d. 26 til samtale. Forhåbentlig kun samtale, for der står ikke noget i brevet om hvor vidt jeg skal have kemo også eller ej. Jeg har jo en barnedåb at tænke på. Måske hvis man snakker pænt, kan det nok rykkes et par dage, men det må jeg lige se til. Det skal jo heller ikke være på bekostning af helbredet, for så vigtig er en barnedåb heller ikke :-) 

Der var dog den lille detalje, at jeg har fået tid til egen læge den 26. til at få fjernet klips. Jeg ringede derfor til onkologisk, og sekretæren spurgte sygeplejerskerne om de ville fjerne klipsene - og det vil de gerne. Så på tirsdag skal jeg have fjernet klips, det bliver lidt spændende. Jeg skal dog stadig huske den "saks" jeg har fået med hjem, det er åbenbart en sjælden fætter de ikke har mange af. 

Samtale med præst
Onsdag er der samtale med præsten om barnedåben, hvordan den skal foregå osv.

Hjem igen
Resten af onsdag samt torsdag bruger vi på at William kan komme i børnehave en enkelt dag, samt vi 'voksne' lige kan få ordnet de sidste ting inden barnedåben. Der er stadig nogle ting der skal handles ind, f.eks. ostebordet, som vi tager med fra Aalborg, da vi har en rigtig dygtig og velassorteret ostehandler heroppe. Dette betyder også, at jeg skal ind til byen for første gang i lang tid - det bliver spændende hvor øm jeg bliver i stængerne. Forhåbentlig kommer det mig også til gode, at jeg kommer ud og bevæge mig lidt.

CT-skanning i Aarhus
Fredag er det tilbage til Aarhus, da jeg skal CT-skannes inden samtalen den 1. juni med kirurgen. Der er en del kørsel, men jo mere kørsel jo hurtigere får jeg fyldt kørselshæftet op igen. Vi har regnet ud, at når jeg skal stråles kommer jeg til at bruge ca. 1200 kr om ugen esktra på transport hvis jeg tager toget. Det bliver spændende hvor meget af det jeg får igen, for det hele render meget hurtigt op.

Snart kemo og stråler
Så alt i alt, så er der ikke længe til jeg skal have kemo igen, samt jeg også skal prøve at have stråler. Det bliver også interessant hvor hårdt det bliver, og om jeg skal have begge dele samtidig. Ifølge kirurgen var der også en lille (meget lille) chance for at tumoren var 'død' da de fjernede den, og i så fald var der ingen grund til at give stråler, så vidt jeg lige husker.

Status
Forstoppelsen er kommet tilbage, og jeg er således begyndt at spise magnesia igen. Når jeg altså husker det... det er stadig ikke specielt rart at sidde på toiletsædet, så jo mindre jeg skal sidde der og jo mindre energi jeg skal bruge der, jo bedre er det. Forstoppelse udelukker at sidde der kort tid samt ikke at bruge energi, så jeg må nok hellere huske pillerne.

Det blodfortyndende medicin tog jeg den sidste pille af i går, og det er en god fornemmelse. Listen af bivirkninger var enorm! Forhåbentlig kommer jeg også til at mærke færre smerter i benet nu hvor det er slut.

Ha' det vel
Nick :D
Labels:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

Af
At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...
Send en kommentar
Læse mere »

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

Af
De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...
Send en kommentar
Læse mere »

Operationen - det lange indlæg

Af
Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...
Send en kommentar
Læse mere »