Så har jeg været til samtale med en af mine faste læger på onkologisk. Jeg var lidt spændt på hvad der skulle foregå. Denne gang, ud fra papiret, har lignet de andre gange jeg skulle have kemo. Det har jo ligget lidt i kortene, at jeg skulle have kemo efter operationen. Så min frygt har været, at jeg skulle ind og have kemo, selvom jeg har sat mig op på det.
I forhold til kemoen, så er jeg begyndt at få hår igen. Godt nok kun bitte små - næsten gennemsigtige - men de er der! Jeg har endda været nødt til at barbere mig her til morgen, for bare at se lidt præsentabel ud. Det er dog mest dun. Mine øjenbryn er også ved at være synlige. Det der næsten generer mig mest, er hvis jeg skal have kemo, så skal de til at falde af igen og så ligger de alle mulige steder ;-)
Men turen går til Aarhus med hele familien i den lille bil, tæt pakket.
Vi kørte i god tid, hvilket betød vi endte med at være der halvanden time før vi egentig skulle ind. Vi sad pænt og hyggede os med iPad, kakaomælk og te. Tiden gik ret hurtigt. Vi kom så også ind en halv time før tid.
Dagens temaer ved lægen var
- Operationen
- Kemo
- Stråler
Operationen
Vi startede ud med at kigge på såret, og han synes det så rigtig fint ud. Det skulle nok blive et flot ar. Den hævelse der var på låret og omkring såret, mente han, at bare var noget blod der lå der - og altså helt normalt. Det ville forsvinde igen. Der var ingen tegn på infektion eller andet.
I forhold til smerter, så fik jeg en ny recept på panodil, da jeg allerede har spist de 100 jeg fik. Der er også mange der får morfin mens de får stråler, da der kan være smerter forbundet med det, så dem fik jeg også en ny recept af til smerterne i benet og så har jeg til når strålerne går i gang også - dog lidt større pakke denne gang. Forhåbentlig kan jeg komme ud og bevæge mig lidt mere i de kommende dage :-)
Kemo
Det var jo planen, at jeg skulle have kemo igen. Da jeg fik de seks omgange doxorobucin og ifosfamid inden operationen, så kunne man give ifosfamid alene efter operationen, men de havde ingen dokumentationen for, at det i mit tilfælde ville gøre en forskel. Så de havde vurderet, at jeg ikke skal have mere kemo i denne omgang. Det er en mega befrielse! Vi havde ellers forberedt en 'tale' så jeg i hvert fald ikke skulle have kemo her op til weekenden, da vi både skal til stor fødselsdag og selv holde barnedåb - og så blev det ikke engang nødvendigt.
Jeg havde dog forberedt mig på at skulle have kemo, og vi havde også pakket tasken efter det. Så jeg var ikke blevet skuffet eller noget hvis jeg skulle have det (efter wekendne), for sådan er hverdagen jo - lidt ustruktureret, der jo bliver bedre lige så snart jeg er ude af deres kløer.
Men at slippe er fedt :-)
Stråler
Strålerne gives på Skejby Sygehus (eller Universitetshospital hedder det vel?). Jeg skal have min første omgang d. 4 juni og så seks uger frem i alle hverdage.
I forhold til bivirkninger, så forventer han ikke det helt store. Der kan være lidt i forhold til blæren og tarmene, men det finder de ud af lige så snart jeg har fået foretaget den skanning der skal være med til at vise hvor strålerne skal gives henne. Men det kan f.eks. være smerter ved vandladning, der skulle føles lidt som blærebetændelse og måske kunne blæren risikere at skrumpe lidt. Tarmene kan blive påvirket i det omfang, at man kan få tyndere afføring eller generelt ændret afføringsmønster - men det er jeg jo vant til, fra min anden sygdom. Ellers kan det give brændemærker og følsom hud, men det er alt sammen noget man ser til. Der er stadig risiko for at benet hæver op pga. arvæv ved benets tilbageløb, men det håber vi selvfølgelig på ikke sker, sagde han. Det håber jeg også på :-)
Bivirkningerne vil vare nogle måneder efter strålerne ophører.
Bivirkningerne vil vare nogle måneder efter strålerne ophører.
Fjerne klips
Det var oprindeligt meningen at min egen læge skulle fjerne klipsene, men da tiden på sygehuset lå samtidig med den tid jeg havde fået ved egen læge, så måtte de jo træde til - hvilket de heldigvis gerne ville. Det blev en sygeplejersken der fjernede dem.
Det gik rigtig fint med at få dem fjernet, og det var stort set smertefrit. Det kommer sig selvfølgelig også af, at jeg ikke har fået følelsen tilbage i dele af mit ben. Der var dog én ud af de 15-20 klips der kunne mærkes, men ellers var der ingen smerter. Det er faktisk en befrielse at have fået dem af. Særligt at trække bukserne op, kan jeg nu gøre med ro i sindet uden frygt for at der er en klips der skulle sidde fast i shortsene.
Slutteligt var det så endeligt farvel til onkologisk, for dem kommer jeg jo ikke til at se foreløbig (forhåbentlig). Jeg mødte også samtlige af smølferne, jeg fik dog ikke snakket så meget med dem som jeg gerne ville. Eller fået taget noget billede med dem... Måske chancen byder sig en anden gang. De er i hvert fald rigtig dejlige derinde :-)
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer