Genoptræning er egentlig lidt et forkert ordvalg, da den egentlige genoptræning først skal sættes i gang om tre uger når jeg har været til samtale med lægen og fysioterapeuten igen. Dog skal jeg ikke holde mig i ro eller noget, så på den måde, så skal jeg stadig selv genoptræne benet. Indtil da skal jeg bevæge mig så meget jeg nu har lyst til, men samtidig også huske at give benet ro. Jeg vil sige det hele kommer helt af sig selv! Toiletturene kan ikke spares væk, men alt andet unødvendigt bliver sparet væk. Når det gør ondt, så sidder jeg stille. Når det ikke gør ondt, så bevæger jeg mig.
Smerterne
Smerterne er det værste. De er heldigvis ikke så slemme som jeg havde frygtet, men jeg havde også frygtet at ligge i en morfinrus og græde mig i søvn af smerte - men det skulle jeg heldigvis aldrig. Heller ikke nogen sjov morfinrus. Det tætteste jeg kommer på en rus, er at blive mega træt og have lyst til at sove. Det er heldigvis ikke så slemt med pillerne, som når man får det direkte i armen.
Det er dog ikke smertefrit hele døgnet, medmindre jeg ligger helt stille med benet let hævet. I nat vågnede jeg ved 5-tiden hvor det hev og trak i såret og jeg kunne overhovedet ikke finde ro. Selv turen ud på toilettet føltes mega lang. Jeg fik heldigvis hjælp af Michell da jeg kom tilbage og vækkede hende. Så fandt hun morfin og et tæppe jeg kunne få under benet, så fik jeg et par timer mere - i hvert fald da benet endelig var faldet til ro igen.
Ellers synes jeg bare det at forsøge at slå en lille prut, kan gøre ondt og smerterne lige skal 'afslappes væk'. Men det sådan kommer og går lidt. Nogle gange kan jeg og andre gange spænder det.
Alt i alt, så lyder det nok hurtigt til at være meget værre end det er. Det er svært at skildre helt 100 % hvordan smerterne er, da det også hele tiden skifter. Jeg er ikke specielt pyldret, men jeg er heller ikke supermand. Jeg kunne sagtens have mange flere smerter, hvor jeg så ikke ville kunne sidde og følge med i en film eller skrive på bloggen, og samtidig koncentrere mig. Det kan jeg heldigvis det meste af tiden :-) Rent mentalt, så forsøger jeg også hele tiden at forvente det værste jeg kan inden for rimelighedens grænser, så indtil videre har jeg kun været positivt overrasket over det hele. Sådan umiddelbart i hvert fald.
Forsøg
I går lavede Michell og jeg forsøg i sengen - på inderlåret. Frækt ikke? Jeg synes ikke selv, at jeg kan mærke lige så meget nogen steder som andre. Når jeg selv forsøger, så snyder følelsen i fingrene nok lidt, for hvad kan jeg mærke i låret og hvad kan jeg mærke med fingrene?
Jeg må have hjælp. Jeg lukker øjnene, og så sætter Michell en finger på låret "kan du mærke det" og sådan lidt 'duh'-agtigt, "ja, det kan jeg godt" og så fjerner hun fingeren igen. "Kan du ikke mærke det?" kommer det fra hende efter nogle sekunder, og så går det op for mig, at jeg er helt følelsesløs. Der er ingen følelse overhovedet, der hvor hun rører. "Hvad med det", men nope, ingenting, i hvert fald ikke før hun får bevæget sig lidt længere væk. Vi får afgrænset dette område. Og ja, det er faktisk en firkant.
Jeg har benyttet et gammelt billede, hvor jeg viser mit inderlår. Området synes måske relativt lille, men det føles faktisk ret stort, når man kører hånden rundt på låret hvis det klør og man så lige rammer det følelsesløse område. Ifølge fysioterapeuten og sygeplejersken var der dog en chance for at følelsen kom igen, hvis ikke helt, så i hvert fald noget af den. Eller, at området blev mindre og mindre med tiden, det var egentlig dét de sagde. Nu har jeg i hvert fald et lille billede af, hvor det er nu. Så kan jeg prøve at tegne igen om noget tid.
Michell vil så forsøge senere med isterninger, ligesom på sygehuset. Den er jeg dog ikke helt med på da jeg synes, selvom jeg ikke kunne mærke det, at det spændte sådan i huden bagefter. På en underlig måde. Lige nu får jeg et mentalt billede af, at Michell hygger sig med det ligesom i "De urørlige" hvor hjælperen hælder kogende vand på hans ben og griner. Da altid noget vi kan have det sjovt med det ;-)
Jeg må dog hellere holde øjnene åbne, så det ikke tager overhånd.
Hvad skal jeg have hjælp til?
Alt. Kort og godt. Jeg kan godt gå ud til toilettet selv og gøre hvad der nu skal gøres, men jeg kan ikke gå rundt med noget eller nogen, eller hente noget. Bare det at tage en strømpe på skal jeg have hjælp til. Eller bukser, da jeg stadig ikke kan løfte benet eller foden.
Bare i morges, så fik jeg hjælp til at få hentet en skål youghurt, og får sat mig til rette. Altså, hun gør det hele, jeg gør ikke noget. Michell sidder nedeunder og ser Rita da jeg endelig får sat mig, og så må jeg råbe igen. Hun har sat youghurten på stuebordet, og da jeg skulle ned og sidde, så var jeg nødt til at flytte bordet lidt. Dette resulterende i, at jeg ikke længere kan nå skålen. Nå ja, så skulle jeg også lige have mine morgenpiller. Og noget vand til pillerne. Og min telefon, for der er ingen lommer i bukserne, så den lå på et andet bord. Men så var jeg også klar til at få min morgenmad! Det var 10 minutter af et døgn på 24 timer - jeg er sgu glad for at have hende. Ellers havde det været en lang dag.
Men jeg kan heldigvis selv gå på trapper. Jeg har godt nok kun gået op af dem én gang siden jeg kom hjem, og jeg er stadig oven på i sofaen. Jeg skal nok lige ned en tur, når William kommer hjem i dag. Men ellers er det faktisk en ret lang tur op af trapperne - det er sikkert ikke bedre ned af.
Michell tager i Bilka og Ikea
Jeg kan jo ikke tage nogen steder, så Michell har 'gjort mig klar i sofaen', nu hun skal i Bilka og handle. Begefter vil hun i Ikea, og det har jeg ikke specielt meget lyst til at komme med alligevel. Om jeg så kunne.
Inden for rækkevidde har jeg en kande vand, cola, nudler, chokolade, chips, toiletpapir, computer, fjernbetjeninger og en trøje. Selvfølgelig også mine krykker... så jeg tror ikke jeg mangler noget for at kunne klare mig her de næste par timer alene.
Er det egentlig skidt at læse Sarkom i stedet for Sarkasme? Vi sad og så en serie i går, og så står der sarkasme, og det eneste jeg kan læse er sarkom. Det er ikke sådan jeg normalt går og tænker på jeg er syg hele tiden eller ser det alle steder, men den her var alligevel lidt hyggelig.
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer