Gå videre til hovedindholdet

Første besøg i stråleterapien

CT-skanning
Det første besøg ved stråleterapien i Skejby, var for at få lavet en CT-skanning så stråle-teknikerne ved hvor de skal sende strålerne hen her den 4. juni når jeg skal have min første omgang. 



Det var lige før, at jeg troede skanningen måtte aflyses, da jeg havde overset at man skulle være fastende. Det kunne jeg egentlig have sagt mig selv, da jeg altid har skulle være det alle gangene jeg har været til CT-skanning. Det var heldigvis kun 30 minutter jeg manglede, så det gjorde ikke noget. Det var jo bare en lille bitte bolle... Grunden til at man ikke må spise er, at hvis man kaster op fordi man ikke kan tåle kontrastvæsken, så er det bedre ikke at have spist. Selvom det er 10. gang jeg skal skannes, så er det selvfølgelig bedst at følge retninslinjerne, og så møde sulten op. For mit vedkommende ville jeg have været hel umulig, hvis jeg ikke måtte spise morgenmad!

Tatovering
Skanningen indebar lidt flere ting end en normal CT-skanning, da jeg også skulle tatoveres.
Tatoveringen var der ikke meget sjov ved, for det var bare fire små prikker. Så små, at jeg ikke engang kan tage et billede af dem. Jeg havde forestillet mig, at de kom med det helt store maskineri og skulle buzze mig ned af hele maven med blæk i sjove farver, men det var bare sådan en lille 'prikker' ligesom når man får lavet priktest for allergier. Ret kedeligt egentlig... og man kan ikke engang se prikken, medmindre man kigger godt efter.

De kunne ellers godt have lavet en sommerfugl eller noget på mig, bare for at lave et eller andet sjovt.

I det mindste kan jeg da blære mig med, at jeg nu har fire tatoveringer.




Der bliver en masse transport, når jeg skal frem og tilbage. Heldigvis går bussen også lige til døren, så det skal nok gå. De er også flinke til at lægge tiderne, så de tager hensyn til folk der kommer langvejs fra, samt hvis man har børn. Så forhåbentlig kommer jeg ikke til at få tider i Aarhus kl 8.00 hver dag ;-) 

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...