Gå videre til hovedindholdet

Indlæg nummer 100 - og færre smerter

Det er næsten en stor dag i dag, hvor jeg har rundet 100 blogindlæg. 

Panodil til natten
Jeg tog panodil inden jeg lagde mig til at sove, og umiddelbart virkede de ret godt. I hvert synes jeg selv, at jeg har sovet godt. Godt nok stod jeg op kl 8 og har siden været lidt træt her i løbet af dagen, men natten var ikke forbundet med smerter på samme med som i forgårs, så det var rigtig dejligt. Jeg kunne endda ligge lidt på siden og sove - store sager!

Aftenen i går lagde også op til at det ville blive en bedre nat, så allerede der var jeg lidt i tvivl om jeg overhovedet gad at ringe til lægen og spørge efter mere smertestillende her til morgen. Der var flere elementer i at vente. For første, så ramler vi ind i helligdage og weekend, så skal jeg pludselig bruge noget, så er det vagtlægen jeg skal ringe til. For det andet så skal jeg selvfølgelig smertedækkes så kan jeg lave et minimum at ting, i stedet for at sidde i sofaen hele dagen. 

Fordi aftenen var så god i går, så fik jeg mig også et dejlig langt bad. Godt nok ikke super nemt, når man ikke kan bevæge benet og må trække sig rundt, men jeg fik vasket mig. Det var faktisk et helvede for at sige det rent ud, men jeg kan selv og vil selv. Michell sad pænt ved siden af og ventede. Hun vaskede også tøj og sådan noget, men hun var klar hvis der skulle ske noget, eller jeg mod alt forventning skulle bede om hjælp. 

Sygehuset sagde godt nok, at det ikke var nødvendigt med plaster på såret efter jeg kom hjem. Der var dog nogle der synes det er rart at have på, så jeg fik nogle stykker med hjem. Efter badet kunne jeg ligge i bar numse på sofaen og se Rita mens såret fik frisk luft. Jeg kunne dog ikke klare tanken om at ligge i sengen med frie klips. De kan jo også sætte sig fast i shortsene og alt muligt... men okay, der skal gå 14 dage før bliver fjernet, så før eller siden må jeg sove med aret blottet. Men nu har jeg lige et par dage mere til at vænne mig til tanken.

Efter en god nat valgte jeg at lade være med at ringe til lægen. Jeg tror det kan tages med panodil, især hvis smerterne aftager i denne hastighed. Worst case, så har jeg stadig én morfinpille i reserve. 

Hævet sår
En af grundene til, at jeg kan have haft lidt ekstra ondt forleden, kan være at benet faktisk er hævet lidt. Det fik jeg også at vide at det ville, så det kommer ikke som en stor overraskelse. Det ser dog lidt sjovt ud, at det ene lår er større end det andet.

Det er dog ikke særlig meget det er hævet. Jeg forsøgte at sammenligne med nogle af de billeder jeg har fra kort efter operationen, dog uden rigtig at kunne se stor forskel. Det er mest på inderlåret man kan se det, eller rettere, mærke det. Det er sådan lidt 'hårdt'. 

Jeg driller Michell
Michell siger, at jeg ikke må skrive på bloggen når hun siger noget sjovt. Når jeg har drillet hende. Jeg kan dog ikke lade være. 
Da jeg havde været i bad, står jeg nøgen og våd og kigger på hende mens hun går rundt. "Har du ikke taget håndklædet med" spørger hun, hvor jeg køligt svarer "jo, jeg gik lige hen og hentede håndklædet med den frie hånd inden jeg tændte bruseren, jeg gider bare ikke tørre mig nu. Nej, jeg glemte det, eller, jeg kunne faktisk ikke have det". Ansigtsudtrykket i hende er herefter ubeskriveligt, for jeg en evne til at se lidt fornærmet ud mens jeg samtidig kan se lidt 'det er helt okay du ikke lige tænkte på, at jeg ikke bare kan hente ting. Jeg er trods alt heller ikke lige blevet opereret'-agtig ud. 

Tonen er måske lidt hård, men den skal næsten opleves - om ikke andet, så kan folk jo til sidst få lyst til at sige til Michell at hun altså gør et godt arbejde ;-)

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...