Gå videre til hovedindholdet

Første lange gåtur

Først og fremmest, så har jeg været i Salling med Michell. Dette har været den første lange gåtur siden jeg blev opereret.

Mad
Normalt er jeg ikke den store morgenmads-spiser, men i løbet af de sidste dage - en uge måske - har det ændret sig drastisk. Som regel vågner jeg kl. 8.30, hvor jeg står op kort efter. Morgenmaden spiser jeg omkring 10, så vi ikke kommer alt for tæt på middagsmaden.

På det seneste er jeg dog vågnet enormt sulten, med mega rumlen i maven, og det kan næsten ikke gå hurtigt nok med at komme op. Det er lige før jeg bliver utilpas, næsten abstinenser, hvor jeg bare må have noget at spise. Følelsen af at tage den første bid, er virkelig god. Det er som om, at hele kroppen pludselig slapper af og der bliver sådan en ro i hele rummet... Det er ikke noget jeg er vant til!

Resten af dagen er meget almindelig hvad mad angår.

Aftenpiller
I forhold til min medicin, som det er ved at være noget tid siden jeg har skrevet om, så ser min cocktail af aftenpiller for tiden ud som her



 Og består af:
  • 1 stk 10 mg morfin
  • 2 stk kalkpiller
  • 2 stk panodil
  • 1 stk magnesia
De bliver selvfølgelig slugt i én mundfuld. Rekorden er, så vidt jeg husker, omkring 12 piller på én gang.

Ellers tager jeg 10 mg morfin 2-3 gange om dagen. Hvis jeg ikke skal noget, så har jeg heller ikke det store behov for at tage ekstra smertestillende, men skal jeg, som i dag, f.eks. i Salling på en længere gåtur, så er det næsten et krav for at jeg overhovedet kan gå rundt. Dosis er derfor, i samråd med lægen, sat op, fra op til to piller om dagen, til tre eller fire alt efter behov. Lægen kiggede sjovt på mig, da jeg sagde, at jeg tog 5 gram morfin af gangen... Da jeg blev korrigeret, til at det var mg i stedet for gram, så lød han overrasket over det overhovedet havde en effekt, for det var godt nok ikke meget ;-)

Den lange tur
Så har vi været i Aalborg centrum og handle ind til barnedåben. Det blev til en masse dejlig ost, vi ser meget frem til at spise! Derudover var vi forbi kaffemanden og få friskmalet kaffe. Samlet blev det til over 3.000 skridt, hvilket er en del for mig. I 'kemotiden' gik jeg mellem 2.000 og 4.000 skridt.

Selve gåturen var rigtig god. Det føles godt at bevæge mig lidt igen. Det er også på tide, at jeg kommer ud og bevæge mig lidt mere nu, så det må jeg i gang med. 

Det kan være, at jeg skal ud og gå i en tur i morgen, når jeg har været ved lægen.


Indtil videre har jeg stadig frikort til at stå og tage selfies mens Michell laver alt det hårde arbejde.

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...