Gå videre til hovedindholdet

Så er der styr på morfinpillerne

Morfin
Jeg fik fat i lægen, og han udskrev noget mere morfin. Det fik jeg min dejlige kone til at køre forbi apoteket og hente her til morgen.

Det udløste også en kort samtale om udtrapning med lægen, hvilket jo er helt fint. Mængden er ikke større end, at det ikke tager så lang tid at spise dem - men de er der nu! På en eller anden måde, så er det også lidt betryggende, at de ikke bare udskriver, men lige hører hvordan og hvorledes. Det er trods alt ikke bare panodil eller kalkpiller ;-) Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg rigtig skal trappe ud. De 10 mg jeg får er laveste dosis, og så vidt jeg kan læse mig til starter man altid der, og så forøger man med maks 5 mg hver 4. time indtil den ønskede effekt er nået. Jeg har kun taget 10 mg 1-2 gange om dagen og det rækker fint. Men jeg er opmærksom på det :-) Jeg tænker dog ikke at nogen decideret udtrapning er nødvendig, når det heller ikke er længere tid jeg får det.

Okay, der har vist også været en del fokus på de store mængder smertestillende folk bliver pakereret på, her på det seneste. Der er fordele og ulemper ved det hele, men for os der bare spiser panodil en gang imellem eller morfin efter en operation, så er det lidt noget rod man skal igennem flere led for at få fat i det, og at man kun får til kortere tid af gangen.

Jeg tog én her til morgen, og det lover allerede godt. Det var meget nemmere at gå ud på toilettet og generelt bevæge mig rundt, så forhåbentlig kan jeg få bevæget mig lidt mere nu. Ellers ender det bare med, at jeg gror fast i sofaen. Jeg tænker, at det også kommer til at styrke musklerne mere, og at jeg således kan komme i bedre form og som følge af det have færre smerter. Det betyder i sidste ende, at jeg skal have mindre og mindre smertestillende. Altså en win/win.

Jeg lider dog stadig lidt af der ikke er fest i kroppen efter jeg har spist en pille. Mest af alt bliver jeg bare træt ;-) Måske trætheden egentlig i virkeligheden skyldes, at jeg slapper af i kroppen og kroppen tænker 'fedt, smertefri - nu skal der soves'.

Styr på det hele? Fødselsdag? Barnedåb? Mors dag?
I går var det økonomien og i dag det smertestillende. Nu føler jeg næsten, at der er styr på det hele. Det eneste skulle være, at jeg har fødselsdag om tre dage, altså den 21. maj, og der er ikke længe til. Det gik op for os i går, at der kun var fire dage til. Bum, så måtte vi hellere invitere til fødselsdag med lidt kort varsel.

Der er faktisk ikke styr på det hele, nu jeg tænker mig om. Jeg mangler stadig at købe mors dags gaver til både Michell og min mor. Michell tilbød godt nok at tage ud og købe mens jeg lå på sygehuset, men jeg valgte, at jeg hellere ville vente til jeg kom oven på, og så selv tage ud og finde noget. Ellers kommer det hurtigt til bare at være en gave der skal afleveres fordi dagen dikterer det, og det er næsten spild (selvom det altid er dejligt at få gaver). Så vurderede det kunne vente, og de kunne have den til gode. Nu skal jeg bare lige finde på noget godt, og så have det købt ;-)

Barnedåben nærmer sig også med hastige skridt, dog har vi valgt i år at betale os fra det meste, så vi skal lave mindst muligt. Der er selvfølgelig stadig rigtig mange ting at forberede, og mange ting vi får brug for hjælp til (og allerede får hjælp til), men de steder hvor det er muligt har vi købt os fra det. Nu slipper Michell for at bruge tre måneder, og kan i stedet nøjes med tre ugers arbejde ;-) Jeg bliver også glad for min festivalstol, for så kan jeg sidde i et hjørne (eller midten) af lokalet og diriegere rundt med folk. Det skal nok blive en rigtig god dag.

Og uden at afsløre for meget eller gå i detaljer, så kan jeg alligevel afsløre at 'den' virker. Det er trods alt i det område, at jeg blev opereret, og lidt bekymret er man da alligevel for smerter osv. osv., så hvis nogle skulle tænke i de baner, så er I oplyst nu. Det kan være der kommer en opdatering mere, når jeg har fundet ud af om den virker efter jeg har fået den bestrålet ;-)

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...