Gå videre til hovedindholdet

Kort status på operationen

Jeg vil selvfølgelig skrive et længere indlæg om operationen, men det bliver ikke i dag. I stedet vil jeg skrive meget kort, hvordan det er gået. Der er sikkert nogle af jer der er interesserede i at vide det :-)




(Billedet er fra kort tid før operationen)

Først og fremmest, så er operationen gået rigtig godt. Desværre skal jeg finde på et andet navn til bloggen end "Einsteins Blog", for jeg har ikke mistet nogen sten. Det er mega fedt! Samtidig så var det heller ikke nødvendigt at skære det store kar til benets tilbageløb over. Jeg går ud fra at dette betyder jeg ikke kommer til at døje med et hævet ben, men det finder jeg ud af i morgen når jeg skal snakke med lægen.

Smertemæssigt så gør det hele ret nas. Jeg vågnede op uden smerter (eller følelse/bevægelse i benene) men det kom lige så stille. Lige nu her kl 18 er jeg rimelig smertedækket, og det hele er til at holde ud. Jeg kan dog ikke bevæge mig, og må have hjælp til at flytte benene eller lægge dem over kors, for at det ikke skal gøre ondt. Og det gør det hvis jeg forsøger selv ;-) Jeg skal være sengeliggende til i morgen.

Der kommer, som sagt, en længere beskrivelse af det hele samt en masse billeder, blandt andet fra operationsstuen. Desværre ikke fra selve operationen, men det går nok.

Undervejs i det hele havde jeg min mor samt Michell med. Michell fik endda lov til at komme med ind og holde mig i hånden og berolige mens de lagde epidural-kateter og lagde mig til at sove efterfølgende.

Nu skal jeg så i tænkeboks igen, for at finde et godt navn til bloggen.

Men alt i alt, så har det været en rigtig god "oplevelse" når det nu skal være.

Ha' det vel
Nick :-D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...