Gå videre til hovedindholdet

Stadig rask - men vi er trætte i dag


William har i løbet af i går fået en masse små røde og gennemsigtige blærer, som vi tror er vandvorter (det er det også, men mere om det). Han render rundt og græder det meste af aftenen indtil han endelig falder lidt til ro, og så griber Michell og jeg chancen til at lave vores ostebord vi købte ind til. Nu skal vi se Hobbitten tre, der endelig er udkommet. Sidst havde vi givet 179 kr for 2'eren - igen, og følte os ret snydt.



Vi når nærmest kun at skære den ud omkring kl 21.30, og så begynder William igen, med at han har ondt. Det ender med, at vi får skovlet det i os omkring midnat - hvor den tilgengæld også er blevet endnu bedre af at stå og få en god temperatur - men William er enormt ked af det. Måske lidt mere på en "det er vildt irriterende"-måde, men tydeligt generet i hvert fald. Vi prøver med Panodil Junior, og det hjælper lidt, men det er først omkring 3 falder han til ro. Altså efter jeg har lagt mig på sofaen og William har taget min plads. 

Michell, William og Ina til lægen
Michell ringer til lægen om morgenen, da vi endnu ikke ved hvad han fejler. Om det smitter eller hvad det kan betyde for Ina og ikke mindst mig, der har et imunforsvar på højde med en basilikumplante om vinteren. De kan sagtens forstå vores bekymringer, og de får en tid et par timer senere. Lægen siger, at det 'bare' er vandvorter og anbefaler lidocain. Meget mere er der egentlig ikke at sige til det. De sad i en times tid og ventede, og Ina blev så småt sulten, så Michell begyndte at blive lidt utålmodig :P

Bones
William har det overraskende fint i dag, og virker ikke særlig generet. Ikke andet end når han lige kommer i tanke om det generer ham, vi har dog kunne bruge Bones samt Ole til at aflede ham en del. Alt dette skulle selvfølgelig ikke ødelægge vores dag, hvor vi skulle på Bones med Ole - som William snakkede om hele morgenen og formiddagen. 





Vi andre fik vores ben og William fik sin burger og fire forskellige dyppelser, præcis som han plejer. En pommes frites kan sagtens først dyppes i ketchup, så remoulade, bearnaisesauce og slutteligt mayonaise. Velbekomme! Han nyder det, og så skal han da bare have lov. Han skifter nok mening en dag, om hvor lækkert det i virkeligheden er. Ellers er det jo bare sådan det er, hver sine lyster, og det skal der altid være plads til ;-)

Hifi-klubben
Far har frådset. Jeg har købt nye hørebøffer til mig selv. 



Jeg har nogle in-ear jeg har været rigtig glad for. De er stadig gode, men har jeg dem på mere end et par timer af gangen bliver mine ører ømme. Måske det har sat hønehuset lidt på standby (i hvert fald til efter barnedåben nu), selvom jeg ikke er glad for det. Men så er jeg til gengæld rigtig glad for mine nye hørebøffer! Jeg havde egentlig udset mig dem hjemmefra, dels fordi de så gode ud, men også fordi de ikke er særlig store. Nu har jeg jo ikke specielt meget hår tilbage eller særlig markante træk, så hvis jeg fik nogle støre "bøffer" på hovedet ville det så helt fjollet ud. Vi prøvede også nogle store derinde, og ganske rigtig så det enormt underligt ud. Så valget var simpelt. 

Grunden til at jeg har købt dem er, at jeg jo snart skal have stråling. Godt nok er vi tilbudt noget der nærmest kan beskrives som et ekstra hus hos min far, men at holde William hjemme fra børnehaven i seks uger er ret voldsomt. Dog kommer vi nok til at tage imod det nogle gange undervejs, hvis det skal være lidt nemt, for der er meget transport hvis man mandag-fredag skal fra Aalborg til Aarhus. 

De skal også bruges på fredag hvor jeg skal taget toget ned og CT- og MR-skannes i Aarhus - så kan de rigtig bestå deres prøve. Det er lige før jeg glæder mig, for nøj der er god lyd i! Selv Michell der synes jeg har snakket lidt for meget om høretelefoner de sidste dage (men godt kunne forstå at jeg gerne ville have nogen) synes at de er gode. Så meget, at hun nu har lyst til at købe et par røde i stedet for et nyt par smarte sko. Har dog forsøget at overtale hende til at gøre begge dele, da der jo også lige er kommet børnepenge - Ina blev jo født før den 1. ;-)

Er vejret for godt?
Jeg kan jo følge lidt med i, at der kun har været 12 klik på bloggen i dag siden midnat og her til kl 18. Jeg tænker det skyldes det gode vejr, for det er helt uvant. Er I bare alle ude og nyde vejret? Jeg ved vi har været, for det har da været intet mindre end dejligt. At kunne tømme postkassen i t-shirt uden at fryse er stort. Så vi er helt klar til at sætte grillen i gang snart.

Øm i munden
Ellers er jeg stadig øm i munden. Det er værst om morgenen, og går så lidt i sig selv i løbet af formiddagen. Om det skyldes, at jeg så begynder at spise noget ved jeg ikke. Har ikke lyst til at forsøge uden morgenmad lige for tiden - så får jeg det hurtigt dårligt og er helt uden energi. Men uanset hvad, så varer svampe-kuren i 10 dage, og man må ikke stoppe inden. Heller ikke selvom det er gået væk. 

Ros til konen
'Rosen' Michell fik af sundhedsplejersken skal næsten også videre her. Hun var imponeret over Michells overskud, f.eks. at tage to børn i tre dage mens jeg var i kemobehandling. Måtte så lige korrigere, at hun stadig havde de to børn når jeg var kommet hjem, for det er først fredag-lørdag jeg kommer op af sengen, så indtil da har hun to børn og en sengeliggende mand. Og vi skal alle fodres - nogle med flere krav til maden end andre. Host-host. 
Jeg ved dog ikke om sundhedsplejersken inderst inde bare var lidt bekymret for Michell, om hun kunne klare det, men hun var i hvert fald dybt imponeret. Kunne jo kun give hende ret, at jeg har en sej kone der kan lidt af hvert. Kemobehandlingen er også kun en 'lille' del af det hele, da det er alt det uventede der virkelig trækker tænder ud - f.eks. lige et par dage indlagt med feber og drengen der hele tiden spørger hvor far er henne. 

Michell synes dog ikke så meget om sådan at blive rost ;-) 

- men har jeg ikke en sej kone?

Ha' det vel
Nick :D
Følg bloggen på Facebook 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,