Gå videre til hovedindholdet

Kræft og humor - en god kombination

Det er vigtigt at holde modet oppe, for alle parter! Det er selvfølgelig nemt at sige, for ham der allerede har det nemt. Det er også nemt at sige, til dem der ligger ned - så sådan skal det selvfølgelig ikke forståes, altså som endnu et pres i en sikkert hektisk hverdag for mange. 

Da jeg skrev dette indlæg, søgte jeg for sjov på "kræft og humor" på google og fandt frem til denne artikel. Jeg kan lige citere fra den "Alle børnene så Find Nemo - undtagen Lars, han lå i behandling med kemo" ... det kunne jeg have fundet på at sige til Michell. Det har jeg nok også gjort, bare med lidt andre ord. Citatet er rigtigt nok, og fortalt af en med kræft, så det kan man altså godt :-)



Smil ;-)


Jeg har brugt humor meget i hele forløbet – også før jeg vidste hvad jeg fejlede, om det havde spredt sig eller hvor det sad.
Michell sagde ”så længe du laver sjov, så ved jeg du er okay” – sagt med lidt gråd i hendes stemme, da vi endnu ikke vidste noget på det tidspunkt. Jeg kunne finde på at sige ”henter du ikke noget vand, jeg har måske kræft”, hvilket hun ikke var kæmpe fan af (men jeg fik da mit vand), men det har alligevel åbnet for nogle samtaler jeg ikke tror vi ellers ville have haft. For hvordan snakker man om kræft? Hvordan åbner man op for samtalen? Det er et eller andet sted som at snakke om hvordan man gerne vil have sin begravelse, og hvis man først begynder at snakke om det, så har man allerede givet op og er klar til at blive begravet. Sådan er det selvfølgelig ikke! Sådan skal det ikke være.
Hun har også sagt, at hun ikke ville bekymre mig med sine tanker, for hun vidste jo heller ikke om det var noget. Om det bare var dumme tanker. Måske det har været dumme tanker, men ikke desto mindre har det været tanker og bekymringer. Med dét har jeg det på samme måde som med spørgsmål og underen over alle mulige andre ting – hvis man ligger inde med noget, så eksisterer det af en grund og grunden er ligegyldig, men nu er tankerne der, og så skal de også ud. Hvorfor skal man gå med dem selv? Tanker og bekymringer har, i mine øjne, den ulempe af de vokser og kan meget hurtigt blive til negative tanker hvis de får frit spil.
Med det sagt, så skal der selvfølgelig altid være plads til at være ked af det. Plads til ikke at fortælle om sine bekymringer, hvis man ikke mener de vil gøre andet end skade.  Plads til bare at have lyst til lige at være sig selv.
Skal jeg slutteligt bruge mig selv som eksempel, så tåler jeg alle spørgsmål i forbindelse med mine sygdomme. Hvad jeg ikke så godt tåler, er når folk ligner nogen der spekulerer over ting jeg ved ikke er sandt, men ikke vil sige noget af frygt for at jeg ville blive ked af det. Eller mere ked af at have kræft, måske – hvis man kan det?


Som jeg læste i en af mine utallige bøger i forbindelse med projektet om børn der havde mistet en af deres forældre, kan man så sige noget, der gør barnet mere ked af det, end det allerede er over at have mistet en af sine forældre? Altså hvis man ønsker det bedste for barnet. Det samme synes jeg, for mit vedkommende, kan siges om at have en kronisk sygdom. Åbenhed er vejen frem.

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,