Gå videre til hovedindholdet

Træhed, morfin, studentergilde og sejltur

Puha, lang dag! Men god. Først har vi været forbi Gartnergården i Silkeborg, der havde 50 % på alt i butikken, da de holder sommerferielukket fra i morgen. Det var et kort visit, da vi skulle skynde os til studentertamtam ved Michells lillebror. Det blev dog til ketchup, salsa, nye løg og en masse nødder og tørret frugt. Jeg er lidt træt af, at jeg ikke havde nogle flere timer til at gå rundt derinde og samle inspiration... 

Studenterfest
Videre til Nicholais fest, som var rigtig hyggelig. Nu var jeg egentlig mest bare træt med træt på, da alt ligesom synes at gå imod mig, når jeg skal hygge mig. Jeg døjer som bekendt med græsallergi, og den går fra en skala på 0-5, 5-10 osv indtil rød der på 100+. I dag var tallet på 255... Der er ikke noget at sige til, at jeg går rundt og ligner en på stoffer. Jeg er fuldstændig smadret! Det meste af tiden må jeg opgive at være udenfor, og derfor sidde på en stol inde i varmen. Jeg læste dog, at man kan bruge solbriller (eller andre briller) og på den måde holde noget pollen væk. Det er et forsøg værd.
Derudover spiser jeg morfin - igen -, og det sløver også. Mod høfeberen får jeg Telfast 180 mg. som også sløver. Alt i alt en kombi der gør, at jeg er træt med træt på. 



Sejltur på Gudenåen med Mads, Marie og William
Det blev også til en lille aftentur på Gudenåen i Mads' båd. William var meget optaget af det, og vil helt sikkert med på endnu en tur. I dag var det min tur til at være med på oplevelse, da Michell var i cirkus sidst det var tid til sjov :-)

Som det skarpe øje nok kan spotte, så har jeg også redningsvest på. Dels for at være et godt eksempel for William og dels fordi jeg ikke aner hvad min krop kan... vil jeg kunne svømme hvis jeg røg i vandet? Formentlig. Men hvorfor tage chancen.








Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...