Gå videre til hovedindholdet

Status på mit bækken

I dag har de haft konference i Aarhus, hvor de har kigget på mit røntgenbillede af mit bækken. I formiddags ringede min læge der også har fulgt mig under kemoen, og sagde, at der var et brud men at det var begyndt at vokse sammen igen. Han spurgte derfor om ikke jeg havde haft ondt - hvilket jeg jo ikke rigtig har haft. Derudover om ikke jeg har været faldet, stødt ind i noget eller et eller andet?! Typisk så de efter nogle uger og op til nogle år efter strålingen, at der kom brud på knoglerne der hvor strålerne havde ramt. Men ikke efter 5 uger, og slet ikke imens man fik stråler. 
Så de var lidt uforstående overfor hvordan jeg har kunne præstere at få et bækkenbrud dels uden at kunne mærke det og dels uden at komme til skade. Nu kan jeg i det mindste sige, at jeg har været på cykel- og gåtur med bækkenbrud ;-) Den videre behandling består ikke af andet end at følge op med et nyt røntgenbillede om 6 uger, som jeg vil få en indkaldelse til.

I forhold til at cykle og gå, så er der intet problem i at jeg begynder med det igen - så det skal jeg helt sikkert i gang med! For nøj hvor har jeg savnet det. 

Nu er det ved at være lidt halv-sent, så i stedet for at skrive en helt masse, så vil jeg mase mig over i sofaen til Michell og slappe af efter en dag hvor vi har været i Silvan, Bauhaus, Bilting og Ikea - resultatet kan i se i morgen. Vi er virkelig trætte nu! (William er på ferie ved sin farmor, så der er ro på i vores lille hjem)
Derudover kommer der også en status på mit ben, da det efterhånden er hævet så meget, at jeg har svært ved at passe mine cowboybukser. Det var først her i dag jeg for alvor har mærket til det.

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...