Nu har jeg været på morfin siden fredag, og effekten er rigtig god. Den gode effekt følges dog skarpt af bivirkninger, der lige så stille dukker frem i takt med at dosis øges.
Kvalme er ikke særlig udtalt i løbet af dagen, men dukker op hvis jeg ikke har spist nok - eller bare er meget sulten. Det kræver lidt selvdisciplin at spise når man har kvalme, men det er det eneste der hjælper. Frugt har vist sig at falde i rigtig god jord, så det spiser jeg faktisk en del af, når jeg går rundt der hjemme.
Tørhed i munden døjer jeg en del med denne gang. Jeg kan tage en stor sluk vand - eller en halv liter - og 5 sekunder senere er jeg tør i munden igen. Jeg er konstant klistret i munden som om jeg ikke har drukket længe, og der er ikke rigtig noget der virker... Jeg har forsøgt mig lidt med TicTac med mint, de synes at sætte lidt produktion i gang. Ellers blev jeg anbefalet i dag, at prøve med noget syrlige bolcher. Men man kan jo heller ikke spise bolcher hele dagen.
Forstoppelse synes jeg også så småt at mærke lidt til, så jeg er begyndt på magnesia igen.
Smagsforstyrrelser er jeg også begyndt at mærke lidt til. Når jeg har smagt på ting de sidste par dage, har jeg flere gange troet der har været noget galt med det, indtil det gik op for mig, at morfin kan ændre lidt på smagssanserne. F.eks. synes jeg rigtig mange ting har en bismag af fisk, nærmere bestemt laks... det er ikke altid lige lækkert! Men det går da heldigvis over.
Men det er det hele værd! Befrielsen ved ikke at have svie og smerter når jeg tisser er uovertruffen.
Kloge ord fra William
Michell og William var henne og aflevere bilen til syn i dag, og så skulle de gå hjem. Til hjemturen, hvor de skal gå 45 minutter, har de taget bananchips med, så det hele går lidt nemmere. William siger så til Michell "mor jeg vil gerne have bananchips nu, så jeg får kræft". Michell aner selvfølgelig ikke sine levende ord, og kan kun gentage ham "kræft?", hvor til han svarer "ja, kræft, så bliver jeg stærk". Man kan hurtigt misforstå ellers velmenende hensigter, når man tænker helt forskelligt. Han siger så "far har ikke kræft mere", og så begynder spørgsmålene igen. Ved han nu hvad det er? Hun spørger ind igen, og han siger "ja, far er ikke på sygehuset mere, så nu er han også stærk".
Vi kan ikke huske, at vi nogensinde har brugt ordene kræft og far i nogen sammenhæng mens han har været der. Det er ikke noget vi bevidst har undgået for at skåne ham, da vi altid har ville være ærlige over for ham. Men et eller andet sted må han jo have opfanget det...
Ærter smager dog stadig af ærter, og er i øvrigt egen avl :-)
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer