Så blev det mandag, og der er kun 5 stråledage tilbage - inklusive i dag -, og jeg er helt klar til at sige farvel til dem. Ikke at jeg er træt af vores ellers hyggelige samtaler på sygehuset, den dejlige stemning, serierne i toget osv., nej, jeg er bare klar til at rykke videre. Klar til at begynde at føle mig rask. Klar til at cykle nogle fornuftige ruter. Klar til at indtage 'mit nye jeg', og finde ud af, hvem jeg er blevet og hvad jeg kan præstere.
På trods af nogle mindre skavanker efter operationen, så føler jeg mig alligevel heldig og meget lidt påvirket af hele forløbet. Forleden følte jeg mig så rask, at jeg knap nok kunne huske at jeg havde ligget i sengen og sofaen uden at kunne bevæge mig. Det er næsten som et glemt kapitel, men det har nok alligevel været med til at styrke mig og gøre mig til den jeg er nu, hvor jeg føler for at ændre min levemåde. Som jeg ser det, så må jeg kompensere lidt for alt den 'livsforkortene' behandling jeg har gennemgået (som dog heldigvis betyder at jeg lever længere) ved at leve sundere, dyrke mere motion og have mere overskud. Jeg skal gerne op og leve lige så længe som alle andre!
...hvordan det kommer til at gå, må tiden vise, indtil videre har jeg en god følelse i kroppen ved at have et minimumsantal skridt jeg skal gå, skifte chips ud med frugt og begynde at cykle. Følelsen af at komme hjem fra cykelturen og tænke "øv, der er længe til i morgen" er fantastisk - på den gode og dårlige måde - den gode fordi det er virkelig fedt, at se frem til at dyrke motion. En følelse jeg sjældent har følt, særligt da jeg var yngre og har haft svært ved at finde min plads i 'motions-verdenen' og derfor sprunget fra disciplin til disciplin. Den dårlige fordi jeg ved, at det er min krop og behandling der sætter begræsningerne for mig. Omvendt kommer jeg i hvert fald ikke til at overtræne til at starte med, så forhåbentlig kommer jeg godt fra start.
Jeg vil dog alligevel understrege at jeg hverken er blevet motions- eller helsefreak i løbet af de sidste uger eller dage, og vil heller ikke lyde som en sådan. Jeg er ikke for fin til at sætte en pose chips til livs eller tage elevatoren selvom jeg kan tage trappen. I går fik vi pulled pork, hvor cold-slaw'en primært bestod af mayo og den fede fraiche. Til morgenmad er det godt nok grovere brød end normalt - da jeg ellers bliver hurtigt sulten - men der er et godt lag nutealla på! Man skal stadig huske at leve, og for mig er det mad jeg kan lide ;-)
Min 'dagbog' har endnu en gang vist sig at være et rigtig vigtigt værktøj, nu hvor jeg har svært ved at huske alt hvad der er foregået. Dét at kunne læse tilbage er guld værd, når jeg husker ét, men rent faktisk har oplevet noget andet. Særligt brugeligt er det når jeg mindes ting, som værende værre end de har været, eller tal/prognoser som dårligere. Det kan selvfølgelig også gå den anden vej.
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer