Gå videre til hovedindholdet

Hudløs!

Af
Jeg ville jo gerne begynde at gå/cykle igen, efter lægen sagde at jeg gerne må - så længe det ikke gør ondt eller der er ubehag. Det kan jeg dog ikke! :-(

For det første, så hævede benet næsten samme dag som jeg stoppede med at bevæge mig, og allerede der begrænsede det min bevægelighed betragteligt. Derudover så medfører hævelsen også, at låret og lysken rammer andre dele af kroppen. Jeg er nu næsten hudløs i et område på størrelse med en 5'er ved lysken - lige i ledet -, og boksershortsene slider endnu mere på området. Selvom jeg går uden bukser eller boksere, så er området stadig irriteret. Jeg har forsøgt med forskellige cremer og steroidcremer som for det meste bare irriterer, men ellers ikke rigtig gør noget godt for området. Øv! Ikke meget motion til mig.

Jeg har derfor holdt mig rimelig meget i ro, så jeg trods alt kan bevæge mig rundt i huset, tage i Rema osv. uden de store gener. Begynder jeg at gå længere ture, så tror jeg hurtigt, at jeg får problemer med 'de daglige ting'. 

Som med brandsår, vabler osv, så tænker jeg, at det tager en uge eller to før området er faldt til ro, og jeg kan begynde at bevæge mig igen.

Indkaldelse
Ellers har jeg fået indkaldelse til samtale i forhold til mit bækken - den fik jeg i går. I dag fik jeg indkaldelse til røntgen om seks uger. Det bliver spændende hvordan det ser ud til den tid. 

Ha' det vel
Nick :D
Labels:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

Af
At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...
Send en kommentar
Læse mere »

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

Af
De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...
Send en kommentar
Læse mere »

Operationen - det lange indlæg

Af
Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...
Send en kommentar
Læse mere »