Gå videre til hovedindholdet

Længere uddannelse øger chancen for overlevelse ifølge EB

Jeg læste følgende artikel i dag, og prøvede - inden jeg læste selve artiklen - at regne  ud, hvad der kan være årsagen til, at en længere uddannelse øger chancen for at overleve en kræftsygdom. Der var dog ikke så meget hokus pokus i det, da grundlaget, meget simpelt, er, at personer med længerevarende uddannelser oftere går til lægen end folk med korte uddannelser. 

Alt i alt, så er det jo vældig fint, og så skal der måske sættes ind så folk med kortere uddannelse oftere tager til lægen. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på den macho-kultur der ofte eksisterer - hvis man skal generalisere lidt - blandt "fysiske erhverv", 'for se lige mig, det er over 10 år siden jeg sidst har været til lægen' - godt nok med lidt ondt i ryggen og en træls hoste, men lægen er ikke nødvendig! :-)

Det er dog mit indtryk, at kræftens bekæmpelse gør hvad de kan for at få folk til lægen, uanset baggrund. Om det så virker, må tiden vise. Der er dog et lille 'men', når de opfordrer folk til at gå oftere til lægen, for jeg ved fra mig selv, at jeg har følelsen af at være lidt til besvær nogle gange. Sådan lidt: 'det ser fint ud, hvorfor... hvorfor er du her?'. Man vil jo ikke spilde deres tid. Har man fuldtidsarbejde osv., så vil man heller ikke spilde sin egen med at tage ind og få at vide at alt er som det skal være...

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...