Gå videre til hovedindholdet

Så hæver benet!

Nu kunne jeg ikke undgå det længere: benet hæver. Det er næsten sket fra den ene dag til den anden,  og jeg lagde først for alvor mærke til det i går. Sygeplejersken kunne se det ved de sidste strålebehandlinger, men på det tidspunkt var jeg ikke overbevist. Jeg var sådan lidt mere "ah, er det?", men hun var helt bestemt - "ja, det er det". Hun er dog stadig 'rystet' over at det ikke er hævet mere end det er, for det plejer de at se når de giver stråler i det område.



Lyset snyder lidt, men man kan godt se at højre ben (til venstre på billedet) er mere hævet end det venstre.

Det er selvfølgelig ikke uden problemer at det hæver, for selvom det kun er hævet en lille smule, så er det nok til at jeg har svært ved at gå i mine cowboybukser. Fremover bliver det formentligt primært mine fjællræven keb bukser eller fjælleræven shorts. De er dels ret løse og dels elastiske - altså nice at have på.
Derudover har det også den 'bivirkning' at benet bliver stift, og sværere at bevæge. F.eks. at bøje det eller side på knæ. Det er som om der ikke er plads længere. Jeg kan dog stadig gå uden problemer og generelt bevæge mig i det omfang jeg nu vil.

Om det er i forbindelse med hævelsen, eller blot følgevirkninger af strålingen ved jeg ikke, men i hvert fald er jeg begyndt, siden i forgårs, at bliver hudløs i området mellem inderlåret, lysken og mellemkødet. Lidt svært at beskrive - men deromkring. Det ikke decideret bløder, men det er "sart" på den der 'røre ved en hudafskrabning'-måde, hvor det svier. Det hjælper at smøre med steroidcremen, men det tager ikke det hele. Slet ikke når boksershortsene samtidig slider på området...

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...