Gå videre til hovedindholdet

Hvordan ser benet ud i dag?

Jeg forventer ikke at mit ben har ændret sig siden min gåtur i går og i forgårs. Rent faktisk, så er jeg hverken øm eller træt i benene i dag, og har mest af alt bare lyst til at gå mere. Det hiver og river i mig, for at komme ud og bevæge mig! Det er en speciel følelse, ikke at være begrænset af kroppen på samme måde som tidligere, hvor der hele tiden har skulle tages hensyn. Og dog, jeg må stadig ikke løfte tunge ting, så lidt hensyn skal der stadig tages. Nu mangler jeg bare lige at få ordenligt gang i hovedet igen, så jeg kan tænke klart :-)

Der er stadig risiko for at benet til hæve, og derfor vil jeg lige opdatere jer på det også - I kan jo ikke gå og holde med mit ben som jeg kan til dagligt.
De ville selvfølgelig ikke love mig, at mit ben ikke ville hæve i forbindelse med strålebehandlingen, men de lød alligevel rimelig sikre på at det ville ske. Jeg holder derfor troligt øje med benet hver eneste dag, uden jeg egentlig kan se nogen forskel. Det hævede lidt efter ca. 14 dage, men siden da, er der ikke sket yderligere. 
Jeg spurgte mere ind til det forleden, om hun kunne se nogen forskel - hvilket hun ikke kunne. Hun pointerede derimod, igen, hvor godt det var at jeg bevægede mig så meget som jeg gjorde. Særligt på grund af området der bliver bestrålet (lysken), så ser de rigtig ofte at folk får problemer med at benet hæver. Det er ikke kun træls, at man ikke kan passe sine bukser, det hæmmer også de daglige gøremål utrolig meget, så hun var meget glad på mine vegne, at jeg ikke døjer mere end jeg gør. Så jeg skulle endelig fortsætte som jeg gør.



Som I kan se, så er der ikke umiddelbart meget hævelse at spore. Det er lige før, at hævelsen er mindre end ved sidste billede.

Må jeg cykle?
Jeg spurgte hende også - selvom det er uden for hendes område - om hvordan det er i forhold til at cykle. Jeg fik jo fortalt af kirurgen, at jeg ikke måtte løfte tunge ting (i hvert fald maks to kg.), så jeg blev derfor i tvivl om hvor vidt jeg så må cykle.
Det må jeg gerne, sagde hun. Selvfølgelig skulle det ikke gøre ondt, men små og korte ture ville der ikke være noget i vejen med.
Om jeg så kan holde til det må tiden jo vise. Jeg var ude og gøre cyklen ren forleden - den er virkelig blevet pæn! - og var i den forbindelse lige ude og prøvekøre den over 10-20 meter. Det var nok til at jeg fik ondt i ballerne. Generelt bare ondt af at sidde på sadlen...

Hvorfor får jeg ondt?
Smerterne spurgte jeg naturligvis ind til, da jeg ikke helt har kunne gennemskue hvorfor de kommer. I  weekendenerne har jeg gået meget lidt (maks 2.500 skridt om dagen), og havde troet at de smerter jeg havde haft i slutningen af forrige uge skyldtes at jeg havde gået rigtig meget i løbet af ugen. Da det så ikke blev bedre i løbet af weekenden, hvor jeg havde slappet meget af, så må der jo være noget andet galt.
Smerterne kommer når jeg bevæger mig, som om jeg har bevæget mig rigtig meget dagen inden. En form for ømhed, men den føles som om den kommer inde fra knoglerne og mere "konstant" i takt med jeg bevæger mig. Ikke afhængig af om jeg bevæger mig meget eller lidt...

Det er ikke noget jeg er nervøs for, eller tænker at der er noget galt, det er bare ofte rart at vide hvorfor kroppen gør som den gør. Derfor spurgte jeg selvfølgelig også ind til dét. Smerterne kommer ikke fra knoglerne, kunne hun forsikre mig om, for der er ingen nerver. Dog er der nerver omkring knoglen, og de bliver ramt af strålerne, og det medfører ofte den følelse jeg beskriver. Panodil tager en del af det (som jeg tager for blæren) men to-i-en smertedækning gør nu heller ikke noget. Siden jeg er begyndt på morfin har jeg ikke rigtig mærket til det.

Jeg begynder dog at overveje, om jeg snart skal have en recept på et nyt glas panodil ;-)

Tørhed i munden
Jeg kan også passende opdatere på min tørhedsstatus - det går nemlig fremad. Jeg gik i fakta i går, og købte tyggegummi, tyrkisk peber og nogle syrlige bolcher. Tyggegummi hjælper, men gør mig utrolig træt i munden, hvis jeg skal rende og tygge på det hele dagen. Tyrkisk peber derimod sætter virkelig gang i produktionen, også selvom jeg ikke sutter på det konstant.

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,