Gå videre til hovedindholdet

Svært at stoppe med morfin :-(

Det er godt nok ikke længe siden jeg satte dosis op fra 10 mg. morfin til 15 mg. hver 6 time, men alligevel prøvede jeg - efter at have glemt dem i forgårs - at skære helt ned. Jeg kunne lige så godt prøve, jeg kan altid starte op igen hvis det gør ondt. Det gik også nogenlunde, dog med stigende smerter ved vandladning - men ikke mere end det var "okay". Altså gjorde morfinen måske ikke så meget ved problemet, som jeg har gået og troet.

I går tog jeg derfor ingenting, hvilket også gik fint. Jeg er så i stedet begyndt at mærke mere til mit brandmærke der nu er på størrelse med to 20'ere og stødt stigende hver dag. Så det skulle da lige være derfor, men jeg tror i stedet jeg prøver med Panodil alene.

I forhold til morfinen, så gik det også vældig fint i går, indtil om aftenen og natten hvor jeg havde en relativt dårlig søvn. I morges havde jeg kvalme og følte mig på ingen måde frisk. Det hjalp ikke at spise.

Ny tørretumbler
Vores tørretumbler døde i forgårs (!!), hvilket er surt. Vi havde dog ventet det, da det er en vi har fået gratis af Michells far. Den havde formentlig allerede udtjent sin pligt da vi fik den, men har yderligere kørt dagligt i 5 år. Men ikke mere... Vi fik derfor kyndig hjælp af min far, og endte med en Bosch til 3.500 - som bruger det halve i strøm i forhold til den vi har nu, altså har den tjent sig ind ret hurtigt hvis den bruger 1500 om året (den nye altså!). 

Det var en længere tur, og jeg blev kun mere og mere træt og udkørt - på grænsen til syg - og følte mig sulten, mæt, rastløs og træt på samme tid. Mest af alt hvad jeg lyst til... Ja, ingenting, ikke engang at sidde og slappe af ved computeren eller tv'et. Endnu mindre at gå, da det kan mærkes.

Vi tog dog i Rema og handlede ind - en masse frugt, som noget af det eneste jeg har lyst til. Egentlig... 

Mere morfin
Der er ingen grund til at spille helt, så jeg må nok erkende, at dosis samt varighed af mit indtag har medført en formentlig lille afhængighed. Nu har jeg jo prøvet at være afhængig af Coca Cola - der skulle 2 liter til at tage hovedpinen til sidst (på én gang vel at mærke) - og der stoppede både Michell og jeg samme dag. Det forholder sig dog lidt anderledes med morfin, da jeg gerne vil have den smertestillende effekt. Jeg har derfor sat dosis ned til 10 mg. og kortere intervaller, og så vil jeg om 4-5 dage (man skal nok sætte et konkret mål i stedet) sætte dosis ned til 5 mg. Til mit "held" er der tale om ret små mængder medicin. Det er formentlig langt sværere hvis man får det dobbelte. Eller ti-dobbelte. 

I hvert fald tog jeg 15 mg. i dag, og 10-15 minutter senere var jeg på toppen. Trætheden væk, kvalmen forsvundet og overskuddet vendt tilbage.

Skræmmende!!!

Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at jeg kunne stoppe med det samme, hvis jeg ville. Jeg véd hvordan det er, at ligge en uge med kvalme, hovedpine og generelt have det MEGA dårligt - og jeg véd hvor godt man kan få det bagefter. Så der er håb forrude. 

Med 'at spille helt' jf. ovenstående, så mener jeg, at man godt kan vælge at stoppede fra den ene dag til den anden med medfølgende bivirkninger. Man kan også trappe ud i et fornuftigt tempo, og stadig stoppede med medicinen samtidig med, at man ikke får det dårligt i samme grad. På den måde mærker man formentlig ikke engang, at man stopper med at indtage det. Det er ikke en undskyldning eller et tegn på svaghed.

Det følelsesmæssige
I forhold til det følelsesmæssige ved at stoppe med medicin - være afhængig om man vil -, så er det ikke noget jeg har det skidt med. Jeg er ikke glad for det, men inderst inde tænker jeg faktisk ikke så meget over det. Jeg ser det lidt som en "mission" eller "et mål" at opnå, som at gennemføre et cykelløb eller lignende. Ikke altid specielt sjovt imens, men man giver bare ikke op! Og hold da op hvor man har det godt bagefter :-) ...og så synes jeg altid det er sjovt at se, hvor meget man kan presse sin krop. 

Men det var en øjenåbner, at det hele altså ikke er for sjov.

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,