Nu er det ved at være noget tid siden, at jeg sidst har set noget til de faste sygeplejersker. Jeg har ringet lidt til dem i forhold til creme, sår og morfin, men ellers har jeg ikke hørt til dem. Det skal så nævnes, at dem jeg har snakket med, ikke har været de faste jeg "kender". Så det tæller ikke rigtig for kontakt...
Men jeg savner dem! De var blevet min hverdag, min rutine og en del af mit liv. Det var dem der stod klar med et smil hver eneste dag - også de dage hvor maskinerne var defekte og der var mega travlt - og viste altid et kæmpe overskud.
Nu er jeg overladt til mig selv, og skal vænne mig til selv at finde på noget at lave. Det er blevet lidt bedre, nu hvor der er gået noget tid. Det var selvfølgelig værst i starten, men det kom alligevel bag på mig, at jeg ville komme til at savne dem. Det er jo 'bare' sygeplejersker der passer deres arbejde.
Så det er lidt en tom følelse: fik jeg sagt ordenligt farvel? Ved de at jeg satte stor pris på deres varme? Skulle man have haft blomster med? Vi fik godt nok William til at tegne en tegning, som hun så ud til at blive meget glad for - næsten rørt - og at give blomster ville også være lidt underligt. Jeg håber at de ved, at vi er glade for dem :-) At vi kunne lide at komme hos dem.
Ha' det vel
Nick :D
Så det er lidt en tom følelse: fik jeg sagt ordenligt farvel? Ved de at jeg satte stor pris på deres varme? Skulle man have haft blomster med? Vi fik godt nok William til at tegne en tegning, som hun så ud til at blive meget glad for - næsten rørt - og at give blomster ville også være lidt underligt. Jeg håber at de ved, at vi er glade for dem :-) At vi kunne lide at komme hos dem.
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer