Samtale med lægen
Dagen har først og fremmest budt på samtale med lægen, for første gang i Skejby. Jeg var lidt spændt på hvad der egentlig skulle foregå.Jeg tog lige et kort stop ved McDonalds på stationen inden jeg skulle jeg Skejby, jeg havde nemlig vundet en milkshake. Så hvorfor ikke?
I Skejby ankom jeg 12.20, som passede meget godt med min tid 12.30. Desværre var der dog ventetid, så jeg kom først til kl 13, så jeg var lige ved at være nervøs for min stråletid kl 13.10 - jeg nåede dog det hele.
Samtalen
Samtalen var primært i forhold til bivirkninger og behandling af disse. Jeg nævnte den "liste" jeg har, og de var alle sammen fuldt forventelige. Hun kunne dog allerede nu forberede mig på, at det ville blive værre, og det er også helt almindeligt. Det tror jeg hun sagde tre gange... Gad vide hvor slemt det bliver? Da jeg forsøgte at spørge mere ind, var svarene mere præget af at det var forskelligt fra person til person.
Morfin!
I forhold til blæren, så synes at jeg allerede nu skal begynde at spise panodil 4 gange dagligt, da man ubevidst holder vandet tilbage, også selvom det ikke altid gør særlig ondt at tisse. Nu jeg ikke døjer med det hver eneste gang jeg er på toilettet, så synes hun jeg i hvert fald skulle tage om aftenen. Til at starte med, så vil det formentlig være nok, og ellers måtte jeg endelig sige til, for så kunne jeg også få noget morfin. Jeg overvejede, om jeg skulle slæbe lidt med benet og sige det faktisk gør meget ondt når jeg tisser, og så få fyldt morfin-lageret op til mit førstehjælpskit... Forhåbentlig får jeg dog ikke brug for det ;-)
Gratis taxa?
Hun spurgte også ind til transport, om jeg fik en taxa, hvortil jeg kunne svare at jeg bare tager toget hver morgen. 2 timer og 30 minutter hver vej... Hun var lige ved at tabe munden, og fik nok fremstammet 10 gange i løbet af resten af samtalen, hvor imponerende hun synes det var. Samtidig, at jeg selvfølgelig skulle sige til, hvis det blev nødvendigt at blive kørt. For det var godt nok voldsomt, at jeg kunne holde til at tage toget hver dag. Som hun sagde, så havde jeg også alderen, helbredet og musklerne med mig - gad vide om hun ved, at jeg har fået fjernet flere af musklerne i benet?
Men det er nu meget rart at have som "backup" at jeg bare kan sige til sygeplejersken, at nu vil jeg gerne køres, og så kommer de og henter og bringer. Det tager dog noget længere tid, da man skal forbi andre også. Jeg tænker dog, at det ikke kan tage meget længere tid end at tage toget, for det tager altså lang tid!
Det er dog en bonus, at man så ikke selv skal hverken betale eller lægge ud for transport.
Ellers skulle jeg endelig sige til sygeplejersken hvis jeg fik nogle bivirkninger, for lægerne var altid til stede og kunne presse mig ind. De har rigtig mange ting i skuffen, de kan tage op til mig, der kan hjælpe. Så endelig bare sige til...
Strålerne
I dag var særlig hyggelig, sygeplejersken fra stråle to og min sygeplejerske fra stråle tre, kom arm i arm - syngende - for at hente hver deres patient. Et voldsomt højt humør omkring middagstid, og selvom jeg efterhånden er vant til glade sygeplejersker med overskud, så toppede denne oplevelse alligevel det hele.
Ellers gik strålerne som de plejede. Hurtigt ind. Hurtigt ud. I dag er jeg hjemme kl 16.34... God kort dag :-) I det mindste kunne jeg tage af sted kl 9.22 i morges.
Lillebror har fået hue på
Det var en stor tirsdag i går, for lillebror, der fik hue på kl 14. For os andre var der lidt mere kaos, da Michells bror også fik hue på kl 10. Jeg skulle have stråler 10:45.
Dagen startede derfor med, at jeg tog toget til Aarhus og Michell tog bilen til Silkeborg. Efter veloverståede stråler tog jeg toget til Silkeborg, hvor jeg lige akkurat havde tid til at tage forbi Hot-Inn og få en af mine elskede kebabser. Awesome mums!
Lige så god som altid. Smager aldrig af "en mere", da de er for store. Men dagen efter har jeg altid lyst igen...
Til aften spiste vi på 50s i Silkeborg - det skal vel være amerikansk - hvor vi selvfølgelig alle sammen fik burger. Det er sjældent, at man får en burger med så meget smag i!
Inas hoved havde en fin lille top af pomfrit-krummer, da hun kun kunne slappe af i mors arme. Og fritterne skulle jo stadig spises...
Motion
Jeg når langt over mit daglige mål på 4.000 skridt. Topscoren er 12.000 skridt, men ellers ligger jeg mellem 6.000 og 8.000 skridt om dagen. Det er også begrænset hvor øm jeg bliver efterhånden. Det er fedt!
Jeg er endda nået til det punkt, hvor jeg vil tage cyklen ud af skuret og tage en cykeltur. Jeg er dog i tvivl om hvor vidt jeg skal høre lægen hvor meget jeg egentlig må. Altså, jeg må ikke løfte tunge ting, men jeg tænker, at cykle er ikke at løfte noget? Spørgsmålet er også, om jeg overhovedet kan.
Motion er godt, så jo mere jeg bevæger mig, jo bedre er det. Når jeg så efterfølgende siger til lægen og sygeplejersken, at jeg er begyndt at gå og at det hjælper, så kigger det helt underligt på én. De er vant til, at folk skal motiveres meget mere før de bevæger sig. Men okay, man læser jo også om dem der skriver på nettet "lægen skal i hvert fald ikke bestemme om jeg må ryge efter operationen" ...
Men jeg må da indrømme, at de første uger ikke var særlig sjove og at det gjorde nas at bevæge mig, men jeg tror at mit gåpåmod har gjort, at jeg er hurtigt oppe og gå almindeligt.
Jeg kan kun anbefale at man bevæger sig! ;-) (også selvom man er rask)
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer