Gå videre til hovedindholdet

Lufttørre i det fri efter hvert toiletbesøg

Jeg kom til at læse lidt nærmere på de papirer jeg havde fået af sygeplejersken i går, da jeg kunne huske der var noget med, at bad skulle tages på en bestemt måde. Der står blandt andet, at jeg skal vaske de ydre kønsdele dagligt med lunkent vand og ph-neutral sæbe. Ved toiletbesøg skal jeg skylle mig med bruser - og hvis dette ikke er muligt, så med vådservietter - og derefter lade mig lufttørre. Der kan også duppes let med et blødt materiale. 

Så efter badet og toiletbesøget i morges, måtte jeg lade mig lufttørre. Jeg er - igen - glad for det ikke er vinter!!!



I går var min krop dog ikke helt ladet op efter weekendens (og ugens) strabadser. Jeg lagde mig på sengen omkring kl 14 og sov til kl 16. Det var dog ikke så slemt som lørdag, men luren gjorde at aftenen blev god. Det var heller ikke sådan at jeg ikke kunne sove da vi skulle i seng, for det kunne jeg sagtens. Så jeg måtte have brug for det.

Cremer
Jeg fik en steroidcreme af sygeplejersken i går jeg skal smøre mig i lysken og mellem ballerne med dagligt. Efter 10 minutter skal jeg smøre mig med en uparfumeret fugtighedscreme i lysken og mellem ballerne. Og hofterne. Og lårene. Hvis der er noget jeg hader, så er det at smøre min krop ind i creme. At have fedtet, klamt creme mellem ballerne er bare endnu mere ubehageligt. Og klistret... og fedtet... Men, jeg må jo overgive mig til den gode sag - at skåne min krop (eller lidt faldefærdige tempel, om man vil) - og så smøre mig ind. Jaaah, jeg skal nok, Michell!

Hvilket minder mig om at i går, da jeg skulle smøre mig ind, så har Michell noget Decubal Body Lotion jeg kan bruge. Den synes jeg lugter lidt af solcreme, så jeg stikker "kloen" hen til Michells næse og spørger "synes du ikke den lugter af solcreme?" og kommer så i tanke om - da jeg ser hendes ansigt - at det sidste sted jeg smurte mig ind var mellem ballerne. Så hun synetes egentlig bare den lugtede af røv. Ups!

Stråler
Dagens stråler var overstået på 3 minutter. Reelt set tog det faktisk 15, men i det var også inkluderet at jeg fik svar på dagens spørgsmål, skiftet tøj, anlagt testikel-træk og klædt om igen. Så meget transport for så kort tid i Aarhus...
  • Hvis jeg får feber?
Hvis jeg får feber, så skal jeg ringe ind. Der er ikke noget der kan give feber, og det betyder heller ikke noget for behandlingen at jeg skulle få feber. Hvis det blev så slemt, at jeg ikke ville kunne møde op, så skulle jeg ringe alligeve, for så kunne det være at lægen gerne lige ville se mig.
  • Hvor meget skal smøres ind - og hvor tit?
Jeg skal kun smøre det ind én gang dagligt i steroidcremen. Fugtighedscremen må jeg gerne bruge oftere. Da jeg klagdede min nød i forhold til hvor klamt jeg synes creme er, så gik hun med til at jeg kunne se tiden lidt an. Den del holdte dog kun til jeg sagde det til Michell, så fik jeg strenge ordrer på at smøre mig ind hver dag. Ellers skal jeg smøres ind fra ca. 10 cm ned af lårene og så 10 cm over. Men primært i området omkring lysken og ballerne hvor der er øget pres på huden.

Nybagte boller
Da jeg kom hjem fra stråling kom vores trænings-buddy, Sandi, og var klar på en gåtur. Hende og Mads var lige kortvarigt forbi i går inden aftensmaden, hvor det blev til en lille tur med børnene. I går aftes inden sengetid, så lavede Michell og jeg ølandshvede-boller (hedder de det?!) som dufter mega awesome. De skulle langtidshæve natten over, selvom jeg lettere utålmodig hellere ville have spist dem i går. Men så var der da noget at se frem til.



De er lavet nu, og nu venter vi kun på at Sandi kommer tilbage fra at hente sin datter så vi kan få smagt på dem. Så må jeg lige skrive i morgen om de var gode ;-)



Vi gik hen og hentede William i dag. En samlet tur på 50 minutter. Det blev til 7.000 skridt.


Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...