Gå videre til hovedindholdet

Græsallergi. Den dejlige høfeber, gå væk!

Så blev det sol, sommer og dejligt vejr, men med dejligt vejr kommer også... snot, røde øjne, konstante nys og træthed i uoverskuelige mængder. Som I nok kan regne ud, så lider jeg også af allergi for græs.

På positivsiden, så er jeg så langt fra operationen, at det ikke længere gør ondt at nyse. For at nyse, det gør jeg 10-15 gange om dagen og 10 nys af gangen.

Jeg har nyst en lille smule i løbet af den sidste uge, og næsen er så småt begyndt at løbe også, men jeg har ikke forbundet det med høfeberen før i går, hvor vi var til fødselsdag ved moster Lene på landet. Græs i kolloenorme mængder! ...hvilket selvfølgelig betyder snot. Når jeg har pudset næse (igen, igen) - hvilket medfører at jeg begynder at nyse utallige gange - så vælter snottet ud, og jeg kan starte forfra med at pudse næse.
Held i uheld er dog, at vi i familien har fået endnu en "lider" som mig, som havde øjendråber med. Dem fik jeg lov til at få et dryp af, og af en eller anden grund tog det også kløen i næsen og nysene... i hvert fald de fleste af dem.

Så som om, at man ikke har nok at døje med, så tager vi da også lige allergien med også. Den har kemoen desværre ikke gjort noget ved, på samme måde som med maven.

Pulled pork
Sidst vi lavede pulled pork var april 2014, så det må efterhånden være på tide igen, på trods af der er gået lidt mode i at lave det, hvilket ses på alle de færdige produkter der er på markedet. Dette gør dog ikke retten dårligere, så jeg var "tidligt" oppe kl 7:45 og gøre grill, røg og kød klar der har ligget i marinade siden i går.



Så efter ca. 10 timer ved 100 grader, så er den 90-93 og klar til at blive spist. Til det hører selvfølgelig hjemmelavet coleslaw og amerikansk barbeque-sauce med coca cola (med amerikansk coca-cola opskrift). I stedet for burgerboller har vi dog valgt "sliders" denne gang, da det er sjovere at lave 4-5 burgere i stedet for 1-2... Det er meget nemmere at lege med mængderne og forholdene i burgeren.

Tissetrang
Jeg er begyndt at mærke mere til bivirkninger ved blæren. En af bivirkningerne er, at blærens elasticitet begrænses - kronisk så vidt jeg husker - hvilket betyder, at jeg hyppigere føler trang til at hælde vandet fra kartoflerne. 
At skulle lidt oftere på toilettet kan jeg sagtens leve med, men det der generer mig mest er, at jeg pludselig skal på toilettet. Jeg kan gå inde i rema og handle og pludselig - 5 sekunder senere - så kan jeg knap holde mig. Og det er ikke fordi jeg nødvendigvis skal tisse særlig meget...

Hygge!
...og så er der ellers dømt hyggesøndag! Jeg har gået hele dagen omkring grillen (med kolde øl i hånden). Seneste påfund var at sende Michell i Rema efter Verdi



Okay, hun skulle alligevel hen efter rugbrød og leverpostej, så William har til madpakken i morgen - og jeg kan jo ikke køre, da jeg har drukket - og så kunne hunde passende tage en flaske med hjem. 30 kr?! Så bliver det heller ikke billigere. 

Senere kommer Ole og spiser med.



Jeg har længe haft lyst til at grille og stå og drikke øl, og så blev det altså i dag. Så må sygeplejerskerne leve med, at jeg nok har lidt tømmermænd i morgen. Gad vide hvor tit de ser det?

PS. jeg fik også solcreme på i dag...




Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...