Gå videre til hovedindholdet

Bivirkningerne af stråleterapi - tre uger

I forhold til det første indlæg om bivirkninger, så kommer der selvfølgelig kun flere til. Eller de bliver mere udbredte, de bivirkninger jeg allerede har. Først og fremmest, så render jeg oftere og oftere på toilettet for at tisse, uden det egentlig generer mig voldsomt. Altså medmindre jeg er ude og handle eller kører bil... eller lige har været på toilet. To gange... på 10 minutter... i Bilka. Men ellers. Derudover så klør det helt vildt omkring numsen. Steroidcremen skal (ifølge sygeplejerskerne) tage den værste kløe, og det gør den da sikkert også. Men det klør stadig! Og jeg render efterhånden oftere med hånden i bukserne end i lommerne. Jeg er dog blevet bedre til at smøre mig med cremen - men okay, det er værre at det klør, end at det er fedtet. Det er på grænsen til frivillig tvang.
Senest har det også spredt sig lidt til lysken, hvor det dog også hjælper med steroidcremen. Jeg håber virkelig den kan blive ved med at tage kløen resten af tiden.

I dag har jeg fået noget bedøvende creme - Xylocain 2 % - som er smerte- og kløstillende. Jeg er begyndt at mærke lidt til "hudløshed" hvis jeg render for meget på toilettet, som strålerne jo medfører.



Det skulle ikke tage alt svien, eller virke særlig lang tid af gangen, men det kunne måske godt hjælpe. Så det må jeg hjem og prøve. 

Maven - eller tarmen - føles dog meget "almindelig" i forhold til hvordan den var før jeg fik kræft. Et almindeligt, sundt og raskt menneske vil nok mene, at den ikke er almindelig. Nu er jeg jo så "priviligeret" at have crohn, så jeg lægger næsten ikke mærke til lidt diaré i ny og næ. Tværtimod, så bliver jeg bekymret ved normal mave ;-)

Hvad kan jeg ikke være med til?
Michell spørger mig i dag, hvor længe der skal gå før jeg må tage i svømmehallen efter jeg er blevet opereret. Vi bliver enige om, at det må være heromkring de 6 uger - som der er gået siden operationen - men at jeg alligevel hellere måtte spørge en sygeplejerske i dag.
Det var også rigtig nok, dog er jeg i strålebehandling og det ødelægger også huden, så derfor må man heller ikke være i klor- eller saltvand så længe jeg får stråler.
Jeg tror dog, at vi alligevel tager i svømmehallen i morgen, dog bliver det med mig på kanten hvor jeg så kan sidde med Ina. William vil sikkert synes det er sjovt at svømme lidt igen :-) 

Hvilke bivirkninger kan der ellers være?
Når 'man' læser lidt rundt på nettet, så er det svært at blive klog på hvilke bivirkninger der kan forekomme. Det skyldes nok primært, at det kommer an på hvor man bestråler. Og hvor man bestråler kommer an på hvor man har haft kræft... Mange der bliver bestrålet i mave/tarm-regionen, synes jeg dog at kunne læse har haft kvalme. Selvom jeg ikke har særlig meget imod at kaste op, så er det nu alligevel rart at kunne springe dén del over. Det gør det trods alt nemmere at holde vægten, og forhåbentlig tage på.

Træthed? Dén skulle være almindelig, men indtil videre føler jeg mig ikke mere træt end ellers. De har - så vidt jeg husker - heller ikke snakket om, at jeg skulle være udsat i forhold til at blive ekstra træt.

Ellers kan træthed kureres med sådan en her, som jeg købte i Aarhus i dag. Awesome kaffe! I dag er jeg i øvrigt hjemme kl 16.34, og så står den på dampet rødspættefilet, hjemmelavet hollandaise, friske asparges og nye kartofler. 




Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...