Gå videre til hovedindholdet

Hjemme igen efter fødselsdag på Kaløvig camping

Så er vi kommet hjem til Aalborg igen, efter en god, lang weekend på campingplads. Michells far holdt 50 års fødselsdag på Kaløvig camping, hvor vi startede ud med stegt flæsk om fredagen.  Det var i hvert fald det vi valgte at få. Vi var inviteret til at være der hele weekenden, så lørdag var vi i Ebeltoft og shoppe. Den samlede høst på hele turen blev til 3 kg nymalet økologisk mel (spelt-ølandshvede, ølandshvede og hvidhvede), honning, apotekerens sennep og noget te. Nu skal der bages boller!

Lørdag startede dog ud med at jeg var enormt træt og maven slog knuder. I løbet af dagen var jeg mest af alt udkørt, træt og rendte på toilettet i tide og utide, og tænkte jeg havde spist noget jeg ikke kunne tåle - jeg havde dog ikke fået noget, så det kunne ikke være det. Men det siger lidt om symptomerne. Jeg var alligevel med inde i Ebeltoft og shoppe, dog uden den kaffe/sodavand de andre fik. I løbet af eftermiddagen og først på aftenen fik jeg noget aftensmad, men måtte efterfølgende lægge mig på sengen. Her begyndte jeg at fryse som om jeg havde feber. Vi havde dog ikke et termometer at tjekke med. En lille trøst var, at vi havde spenderet en 20'er på internet, så jeg i det mindste kunne tjekke facebook og stene på youtube - der var nemlig intet signal derude på bøh-landet. Overhovedet! De andre gik efterfølgende aftentur på stranden som jeg ikke var helt hooked på. På det tidspunkt var jeg også nået op på 6.500 skridt, meget mere end jeg egentlig havde sat som mål, så jeg synes det var okay at blive hjemme. 
Da de kom hjem, spiste vi jordbær vi havde fundet inde i Ebeltoft. Gode danske, søde, saftige jordbær. Dem bliver man aldrig træt af.



Jeg endte med at falde ret tidlidt i søvn, og vågnede - uden at have hørt noget om natten - til normal tid omkring kl 8. Helt frisk og veludhvilet... Så jeg tænker, at min krop oven på en hård uge, barnedåb, to store fødselsdage og en tur på camping inden for en uge er nok til at den bare gav op. At den havde behov for lidt "slappe-af-tid".

Så i dag, søndag, hvor det var tid til at tage hjem, er jeg stadig helt frisk. Vi skulle ud af huset kl 11, så vi tog hen og fik kaffe og kage ved et lille gårdsalg - samme sted hvor vi købte mel som vi stod og så på blev malet. De havde også de bedste jordbærkager jeg har smagt!



Nu har jeg lige et par timer her til aften, inden jeg i morgen skal til Skejby og være kl 9 til den første strålebehandling. Det betyder, at jeg skal op kl 6.30 - altså væsentligt bedre end kl 5 i torsdag. Dog stadig lidt tidligt... 

Til aftensmad har vi har smidt en porchetta på grillen - dog tror jeg grillen er gået i stykker siden vi grillede for et par dage siden. I hvert fald er der mere tryk på end der plejer, så vi må lige have lånt en anden regulator og se om det bare er den der er defekt. Selvom der er skruet ned på det laveste, så bliver den 180 grader. Den koster heldigvis kun 200 kr, så væsentligt billigere end en ny grill. Repareres skal den dog, for det er jo ikke legetøj sådan en gasflaske. 

Så bortset fra stråler, så håber jeg at vi kan slappe af i næste uge! :-)

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...