Gå videre til hovedindholdet

Alkohol og stråleterapi

At drikke en øl eller to, når man får stråler?
Min første tanke var; alkohol og sår, det ødelægger helingen af vævet. Så alkohol og stråler, der er nok også en dårlig idé.
Jeg har derfor holdt mig fra alkohol - okay, det har jeg næsten siden jeg fik diagnosen (ikke at jeg drak særlig meget før, men endnu mindre nu) - selvom jeg i ny og næ har haft lyst til en øl. 
Jeg huskede derfor at spørge i dag, om man må drikke alkohol. Sygeplejersken jeg spurgte smilede næsten og sagde "ja selvfølgelig, det er faktisk en god idé, for det sætter blodomløbet i gang" og så en længere forklaring om at strålingen ødelægger de gode og dårlige celler (hvis der skulle være nogle dårlige tilbage) og jo bedre blodomløb, jo flere kom man af med. Så det må jeg fluks hjem og sige til konen, så jeg kan få øl hver aften. Måske endda en irish coffee til dessert. 




Så lige nu sidder jeg og skriver på bloggen samt drikker en kold Carlsberg fra kassen! :-)

Strålerne
Ellers var det en hel almindelig dag med middags-stråler kl 12.25 - uden ventetid i dagens anledning. Jeg kom dog 10 sekunder for sent til A1'eren i Aarhus, der kører til Skejby - og hvad ligger der ved siden af stoppesteder? - Burgerking. Så var stilen ligesom lagt der.




...kort tid efter var jeg tilbage igen. Jeg ved ikke lige hvad jeg tænkte på, da jeg så skiltet "Københavns lufthavn - lyn" som skulle gå 1 minut senere, og tænkte; den kan jeg godt nå. Den var "desværre" gået, og så gik det op for mig, at det også var den forkerte vej. For at trøste mig selv, valgte jeg at tage på McDonald's og købe en baconburger.




På hjemturen var der selvfølgelig skoleudflugt fra København = fyldt tog. De havde dog en ledig plads - en "skamme-plads", der ikke blev brugt, som jeg brugte. Nåede ellers at overveje om jeg skulle slæbe den ene krykke med i morgen, så jeg kan se lidt syg ud. Måske folk så tilbyder mig deres plads? Evt. klippe håret af? eller... barbere, nok nærmere.

Bivirkninger
Jeg har her over weekenden været ret dårlig til at smøre mig med min creme. Faktisk har jeg slet ikke husket det... Måske det er fordi jeg ikke rigtig har mærket særlig meget til bivirkningerne de sidste dage - andet end diaré - og derfor bare tænkt; det kan jeg gøre senere. Og så fik jeg det bare aldrig gjort... Jeg må hellere huske det i aften, for det klør faktisk en hel del omkring numsen. Når man så sidder flere timer i tog, så ser det ikke specielt hyggeligt ud at rode sig i bagdelen. Og det er træls at rende på toilettet hele tiden for at klø sig. Man risikerer jo også at miste sin tilkæmpede plads.

Motion  er selvfølgelig ikke en bivirkning, men i sidste uge gik jeg i gennemsnit 5.100 skridt. Altså lidt flere end de 4.000 jeg havde sat som mål. Det kan være, at målet skal være 5.000 i gennemsnit i denne uge.

Håret før og nu
Den sidste kemobehandling fik jeg den 15. april, altså to måneder siden i dag. Wow, der er allerede gået to måneder! Nogle gange føler jeg altså bare, at tiden går alt for hurtigt. Der er gået et halvt år siden jeg fik diagnosen, og jeg føler næsten jeg lige er begyndt i behandlingen, selvom tiden omkring mig går videre.

Det første billede er fra den sidste kemobehandling den 15. apil. Jeg havde lige fået taget nålen ud af porten på billedet.



Det andet billede er fra den 19. maj, lidt mere end måned siden sidste kemobehandling. På det tidspunkt var det stadig begrænset hvor meget hår, øjenbryn osv jeg var begyndt at få.




Det næste billede, med Ina på skødet fra dagen før barnedåben, er fra den 30. maj. Det var heromkring jeg barberede hagen for første og eneste gang i anledningen. Allerede her kan man tydeligt se, at der er øjenbryn på vej.




Det tredje er fra i dag. Særligt øjenbrynene begyndte at vokse rigtig hurtigt lige pludselig, og er virkelig tydelige nu. Jeg vil næsten tro, at de efterhånden er som de var før jeg mistede alt håret. Måske lidt tyndere.





Til sammenligning, så er dette billede, hvor jeg har hue på, fra den 7. januar 2015, kun én uge efter den første kemobehandling


...eller endnu bedre, fra juleaften 2014. Så vidt jeg husker, så tog jeg det som en slags "før-billede-selfie". Flotte fyr, hvis jeg selv skal sige det.


Der er stadig et stykke vej til den gamle hovedbeklædning. Det bliver iøvrigt sjovt at se hvilken type hår jeg får. Nogle går fra krøller til glat og omvendt, eller endda skifter hårfarve.

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...