Den første strålebehandling
I dag har jeg fået den første strålebehandling. Jeg fik den søde sygeplejerske til at tage et billede af mig foran maskinen. Et minde ;-)
Og sådan ser hele strålemaskinen ud.
Fødderne har jeg på den røde pude, så de ligger på samme måde hver gang. Hovedet er på den grønne.
Start på dagen
Oprindeligt ville jeg have taget toget i morges, men det passede ikke super godt med at skulle være i Skejby kl 9. Så for ikke at skulle op kl 5.20, valgte jeg at tage bilen og sove til kl 7. Godt valg! På trods af tidspunktet, så endte jeg med kun at holde i kø i 4-5 minutter.
Der var lidt ventetid, jeg passende brugte på at spise min medbragte morgenmad. Jeg endte selvfølgelig med at hælde vand ud over bordet, væggen og samtlige stikkontakter...
Samtale med sygeplejerske
Inden strålerne, var der åbenbart sat tid af til en samtale med en sygeplejerske. Jeg har sikkert fået det at vide, men jeg har lykkeligt glemt alt om det. Det var først og fremmest en samtale om hvordan jeg havde det generelt, og så ellers informationer omkring strålerne, hvordan de virker, bivirkninger osv.
I forhold til om jeg var nervøs for strålerne og alle de der spørgsmål, så tager jeg det lige så roligt som jeg har taget alt det andet. Det kom tydeligvis bag på hende, for i hvert fald må hun være vant til at folk enten bryder sammen eller har en masse at sige - ikke at man bare tager det som det kommer. Sådan lidt grinende siger hun "jamen du virker jo glad, frisk og tilfreds. Det vil jeg selvfølgelig ikke tage fra dig". Jeg fik svar på det jeg søgte, og så er det jo fint :-)
Bivirkningerne er gået lidt den negative retning igen. Blæren vil blive ramt mere, og den kan jeg få nogle problemer med. Hun lød heller ikke synderligt overbevisende i forhold til at jeg ikke vil få et hævet ben - eller i hvert fald, at jeg uden tvivl ville få det, spørgsmålet var hvor meget der ville gå væk igen (og hvor længe det ville tage), og det kunne hun selvfølgelig ikke sige noget om endnu. Det måtte tiden vise.
Strålerne
Inden jeg skulle have strålerne, så fik jeg udleveret en morgenkåbe og et "rum". Kåben skal jeg have på hver gang, og rummet er mit de næste seks uger. Med navn og det hele...
Af tøj skal jeg have strømper, tshirt og så 'min' morgenkåbe på. Det ser sikkert rigtig smart ud...!
Og så er det selvfølgelig selfietid.
Da det var første behandling, så tog det også lidt ekstra tid i forhold til at få mig lagt rigtig og tegnet op på maven. De markerer med tydelige tusser hvor tatoveringerne er. Det er vel en "better safe than sorry"-ting. Jeg fik ikke lige spurgt ind til, hvorfor de helt præcist gør det. Samlet tog det 30-45 minutter. Fremover vil det tage 5-10 minutter, så vidt jeg forstod.
Ellers blev mine (stadig begge) kære sten spændt fast til mit lår med et bælte. Nænsomt, selvfølgelig, men stadig en lidt speciel følelse. Jeg har dog efterhånden vænnet mig til, at andre end Michell rører ved den del af kroppen i tide og utide. Ikke at der er frit slag for jer andre, selvom I nok ville stå i kø hvis jeg stillede mig op.
Inden det hele går i gang, så kilder det i næsen, og jeg spørger "hvad så hvis jeg skal nyse?", hvor til hun køligt svarer "så ligger du HELT stille og nyser". Thumps up! Det må jeg jo forsøge så. Jeg nyste dog ikke.
Selve strålerne kommer ud fra den store runde dimmer i toppen af maskinen. Der er en ret stor gennemsigtig plade, med en masse "tænder". Da de tændte maskinen begyndte tænderne at køre frem og tilbage. Tungsten var de lavet af, og med dem styrer de strålerne. Altså udover den drejer rundt om mig.
Jeg må dog indrømme, at da jeg lå i maskinen og den begyndte at dreje rundt og man kunne se tænderne køre frem og tilbage, at jeg lå og tænkte på hvad der virkelig var ved at ske. Kemoen har jeg efterhånden prøvet nogle gange, og der kommer bivirkningerne næsten med det samme, men her, så skal man vente et par uger før der begynder at ske noget. Hvad der så vil ske, det må tiden vise, men det kan godt være træls, irriterende og gøre ondt - også i en sådan grad, at de udskriver morfin. *ligger og krydser fingre for at det hele går nemt*
Næste gang
Jeg skal have spurgt i morgen, om man skal møde ind hvis man har feber. Ellers har jeg fået nogle gode tider her resten af ugen, hvor jeg skal være der mellem kl 11 og 12. Så kan jeg stå op lidt i 8, og det passer mig super fint.
Den sidste behandling skal jeg have den 17/7.
Medicin og smerter
Jeg er næsten stoppet med alt medicin. Jeg har taget panodil et par aftener inden jeg skal sove, da jeg så sover utrolig meget bedre. Morfinen er der op til flere dage imellem jeg tager. Og jeg blev ikke afhængig af det - det tror jeg ikke i hvert fald. Jeg tænker sådan noget viser sig ret hurtigt, hvis man lader være med at spise det.
I forhold til smerter, så har jeg ikke særlig mange længere. Jeg kan godt mærke, alt efter hvordan jeg går, at jeg stadig er øm i primært ballen. Men ellers går jeg rigtig fint og "normalt" efterhånden. I hvert fald i 10-15 minutter af gangen. Og længere tid for hver dag. Det hjalp meget bare at komme i gang, selvom det ikke var behageligt de første par dage. Det er fedt at kunne mærke, at der virkelig sker noget. Krykkerne har jeg smidt helt.
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer