Gå videre til hovedindholdet

Om mig: Jeg vil altså snart på vandretur igen!

Dette og måske det næste indlæg vil handle om hvem jeg egentlig er. Hvad jeg synes er sjovt. Eller, nogle af tingene... Ellers bliver jeg aldrig færdig med at skrive, og I bliver aldrig færdige med at læse :-)
Familien kender godt mig og mine interesser, men i takt med der er flere og flere der læser med på bloggen som ikke kender mig, så tænker jeg det også kan være interessant for nogle, at vide hvem jeg egentlig er.

Vandretur - Fjællræven Classic Danmark 2014
Så er det i dag, at der er Fjællræven Classic Danmark på fyn. Jeg håber de får en rigtig god tur, og jeg  kan ikke lade være med at tænke tilbage på den fantastiske tur vi havde sidste år med Christian - som vi teamede op med undervejs - hvor næsten alt ellers gik som det skulle. Altså bortset fra, at jeg fik ondt i benet, og måtte køres den sidste dag. Vi havde virkelig glædet os til at være med igen i år, og vi havde forberedt hvordan vi skulle sidde klar til at bestille billetter i minuttet de blev frigivet, så vi kunne gå med Christian igen. Men desværre kom der en 'lille' detalje på 5x6 cm i vejen, og med ét var turen udskudt med et år.

Jeg har også lidt billeder fra andre vandreture. De første er fra ruten der går fra Silkeborg til Himmelbjerget. Umiddelbart også længere... Men vi gik til Himmelbjerget og så tog vi Hjejlen tilbage til Silkeborg og så gik vi til Sejs og overnattede ved "De små fisk". Det var to overnatninger, og gav os masser af blod på tanden til mere vandring. Her fik Michell også øjnene op for den oplevelse det er, at gå rundt med alle sine ting, og være afhængig af sit udstyr. Startskudet til en dyr hobby! (for nogle) :-)




De næste er fra ruten fra Grenå til Aarhus over Ebeltoft. Min gamle rygsæk er blevet skiftet ud til fordel for en blå kvindesæk, der sidder noget bedre på hende.









Generelt har jeg egentlig altid været meget optaget af naturen, særligt vejret. Hvis det blæste rigtig meget, så var jeg den første til at gå op på bakkerne "Sindbjerg og Stoubjerg" i Sejs, for at mærke om vinden var kraftigere deroppe. Eventuelt lave en kop kakao, for at se om det kunne lade sig gøre.

Da store dele af Danmark var lagt ned af "decemberstormen" kunne man finde mig ude på den åbne slette ved Sindbjerg og Stoubjerg hvor jeg gik med hunden. Den var dog mest interesseret i at komme ind i huset igen. Jeg har aldrig set den gå SÅ pænt ved siden af mig - stakkels hund. Men jeg synes det var fedt!

Jeg har også taget soveposen - da jeg købte en vintersovepose engang for 10 år siden vil jeg tro - ud under halvtaget, for at se om det virkelig kunne passe at man kunne sove i sneen. Jeg vågnede op med is i øjenbrynene, men man kunne godt sove udenfor uden telt selvom det var frostgrader.
Dette var starten på min første egentlige vandretur, fra Silkeborg ad hærvejen over Them i vinterhalvåret. På andendagen måtte jeg dog give op, da vejret pludselig skiftede fra sne til regn, og mit tøj således blev gennemblødt. De havde dog lovet frost under turen, så det havde jeg pakket efter, men det var vigtig viden.

Efter den tur har jeg ikke - så vidt jeg husker - været på flere vandreture før jeg var af sted med Michell i løbet af de seneste år. Ikke fordi jeg mistede modet, tværtimod, interessen skiftede bare til klatring i stedet, hvor jeg har været i Tyskland og Norge flere gange. Her sov vi også i telt, i næsten lige så primitiv grad som på en vandretur. Dog lidt bedre mad, da man ikke skal slæbe på det...

Men ellers, så er jeg stort set altid at finde udenfor, når der er stormvejr. Jeg bliver også altid slemt skuffet, når de "lover" vildt vejr, og jeg så klæder mig på efter vildt vejr for at gå en tur, og det eneste man så får er let vind.

Bekymringer
Jeg var selvsagt mest bekymret for mit ben - altså foruden mit generelle helbred - og nogle af mine første spørgsmål til lægen var også i fohold til vandring. Heldigvis var han positiv over for det, og har været det siden. Jeg skulle dog ikke gøre det de første par måneder efter operationen, men ellers var der intet i vejen med at tage på tur. 
Jeg er en grejfreak af dimensioner, og er pjattet med mit udstyr. Jeg elsker at bruge det, slide det og ødelægge det. Se hvor meget det kan holde til. Selv her mens jeg går til behandling, er det som regel det samme tøj jeg vandrer i, som jeg går i til hverdag. Jeg føler mig dog lidt malplaceret i Aarhus og Skejby, når jeg ligner en der kommer direkte fra vildmarken - som på billederne - men, det er det tøj jeg befinder mig bedst i. ...og så glæder jeg mig nok bare til at komme af sted igen, og så er dette det tætteste jeg kommer på en tur.

Når jeg tænker tilbage på tidligere ture, så kan jeg også tydeligt huske hvordan benet har generet mig. Jeg har helst skulle gå på bestemte måder for at undgå krampe, samt efter en lang gåtur blev jeg utrolig øm. Jeg havde også problemer med højre knæ, som dog er blevet meget bedre efter operationen. Jeg tænker der har siddet nogle nerver eller noget i klemme helt oppe i hoften, og ellers har jeg nok bare kompenseret på det dårlige ben hvilket øger presset på knæet i stedet.

Ikke flere kramper i benet
Jeg er derudover begyndt at kunne svinge benet op i sengen uden problemer. Jeg kan endda strække mig i sengen. Før i tiden betød det krampe med det samme. Første gang jeg gjorde det - for en uges tid siden - var jeg lige ved at strække mig, og kom så i tanke om at det ville gøre ondt og benet ville gå i krampe, så jeg stoppede igen. Jeg fik så alligevel overbevist mig selv om, at jeg da lige skulle prøve "mit nye ben" af, og til stor glæde var der INGEN kramper. Jeg prøvede derfor samtlige "krampeudløsende stillinger" af, uden der kom nogen kramper ud af det. Meget speciel følelse, når jeg nu haft kramper rigtig ofte gennem de sidste mange år.

Der er altså utrolig meget tilvænning, når jeg skal lære at bruge benet igen, ligesom jeg bruger mit venstre. At jeg ikke skal kompensere for noget længere.

Fremtiden
Drømmen - eller planen - er, at komme til Sverige eller Norge og vandre i det åbne landskab. Det er en drøm, men den er langt fra umulig at realisere, så derfor er det vel egentlig "bare" en plan. Jeg skal bare lige blive frisk, og ungerne skal blive gamle nok til at kunne være alene lidt mere end et par dage, som sådan en tur jo hurtigt tager.
Derudover kunne det være fedt at komme til Island og vandre også. Eventuelt kombineret byferie i nogle dage med hvalsafari, blå lagune og masser af frisk fisk, for senere at afløse det med tørkost og pulverkaffe men til gengæld den fedeste natur og udsigt.
Hvis jeg endelig skulle nævne en drøm i det område, så ville det nok være at bestige et bjerg. Gerne et med masser af sne og skiftende vejr. Jeg har dog ingen erfaringer med det, så jeg kan ikke engang nævne et bjerg det eventuelt skulle være.

Så forhåbentlig kommer jeg i fremtiden til at gå mange flere ture i stormvejr, snevejr og solskin.

Blandede billeder








Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,