Morfin-forbandelsen
Så er det slut, farvel og tak for denne gang, Morfin. Det var et praktisk og behageligt bekendtskab, lige indtil jeg ikke længere havde smerter, så var det bare træls. Træls at have kvalme, hvis man glemte at tage sin dosis. Træls at være træt.
Nu kan jeg, efter fire dage uden piller, nok endelig konkludere at det var dét. Det er dog en lidt underlig følelse, for jeg går stadig og mærker efter *har jeg kvalme?* - nej. *Ondt i hovedet?* - nej ... men, er det så bare slut? Var det dét?
Udover mit hævede ben - og porten, som jeg stadig har - så var morfin mere eller mindre det sidste der mindede mig om mit forløb. Det skulle da lige være de fire piller jeg har tilbage, men i forhold til min udtrapning, så kunne det næsten ikke passe bedre. Okay, jeg bliver også mindet lidt om det, når det går op for mig, at jeg kan løbe normalt.
Skulle det blive aktuelt at få morfin igen, så har det være uhyre effektivt på mig, med relativt få bivirkninger, så jeg ville ikke tvivl med at tage det igen. ....men sådan tænker vi vel ikke ;-)
Udover mit hævede ben - og porten, som jeg stadig har - så var morfin mere eller mindre det sidste der mindede mig om mit forløb. Det skulle da lige være de fire piller jeg har tilbage, men i forhold til min udtrapning, så kunne det næsten ikke passe bedre. Okay, jeg bliver også mindet lidt om det, når det går op for mig, at jeg kan løbe normalt.
Hvad gjorde jeg for at slippe for morfin?!
Jeg aner ikke hvornår man kan tale om en afhængighed af et givent stof (for mit vedkommende altså) - og om det har været fysisk eller psykisk betinget, at jeg har haft det dårligt. Men jeg har haft det dårligt, når jeg ikke tog det, så det var mit udgangspunkt for at lave en udtrapningsplan.
Men der var ikke noget hokus-pokus over det. Flere har spurgt om jeg fik en utrapningsplan af sygehuset, og nej, det fik jeg ikke. Først og fremmest mente de ikke, at man blev afhængig af den dosis jeg fik. Derudover gad jeg ikke rigtig, jeg tænkte 'det kan jeg da sagtens selv styre', så jeg ringede ind mens jeg stadig havde smerter og fik nogle ekstra piller, og sagde ærligt til dem, at de også skulle bruges til at trappe ud med - hvilket lød rigtig fint. Jeg tog min daglige dosis, på 15 mg. og satte ned til 10 mg. (stadig) hver 6. time. Så tre gange dagligt. Da jeg havde gjort det, uden at have nævneværdige bivirkninger, satte jeg det ned til to gange dagligt. Det tog ikke meget mere end et par uger, hvis jeg husker rigtigt. Altså fra 45 mg. dagligt til 20 mg., altså uden bivirkninger. Det gjorde jeg en uge, hvor efter jeg satte det ned til 5 mg. to gange dagligt. Det gjorde jeg også en uge, hvor jeg til sidst tog 5 mg. én gang dagligt i fire dage.
Undervejs forsøgte jeg hele tiden at skære ned, og satte daglig dosis der hvor jeg ikke længere havde bivirkninger. Jeg forsøgte hele tiden at presse tiden så længe som muligt, til der hvor kvalmen begyndte at tage fat - men uden at det blev desideret kvalme, for så ramler det hele først. Begyndte jeg at mærke bivirkninger satte jeg dosis op igen, til der hvor det fungerede sidst.
Skulle det hele nu have været helt perfekt, så skulle jeg have været i gang med udtrapningen mens jeg stadig havde smerter, men det kom jeg ikke. Når man dagligt indtager morfin, så mister man også følelsen med, om man overhovedet har smerter længere. Eller om det kan tages med panodil.
Skulle det blive aktuelt at få morfin igen, så har det være uhyre effektivt på mig, med relativt få bivirkninger, så jeg ville ikke tvivl med at tage det igen. ....men sådan tænker vi vel ikke ;-)
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer