Gå videre til hovedindholdet

Jeg har ikke vasket hår siden jeg fik kemo

Fedtet hår

Okay, jeg regner ikke med at hive de store sponsoraftaler på shampoo hjem på dette indlæg...
- jeg har ikke vasket hår med sæbe siden jeg fik kemo og mistede håret.

Hvad?! tænker du nok, men jo, den er god nok. Op til kemoen legede jeg lidt med, at lade være med at vaske hår så ofte, og så bare skylle det i stedet. Det gik også okay, selvom det blev lidt fedtet i starten - det blev dog bedre med tiden. Så mistede jeg dog det hele håret, men hvilken mulighed for at starte med frisk hår og lade være med at sæbe det ind. Jeg så frem til det.

Klamt! Nu har jeg siden juni, hvor jeg begyndte at få hår igen, sprunget let og elegant over indsæbningen af håret. Men det fungerer for mig. Jeg skyller håret hver morgen (i hvert fald de morgener jeg husker at gå i bad), så jeg ikke har morgenhår, men dem der har rørt ved det (uden at vide det ikke har været vasket i flere måneder) fortæller at det er ret blødt. Næsten blødere end babyhår. Det er mega blødt, kraftigt og ser almindeligt ud... Nu er det bare rutine, at det ikke bliver vasket.

Med andre ord, så er jeg der, hvor jeg ikke kan gennemskue hvorfor jeg skal begynde at putte sæbe i det... Hvorfor bruger man egentlig shampoo?

Hvordan det vil virke for visse personer med langt hår, kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om. Omvendt, så ser de lande der ikke har noget sæbe ikke ud til at være særlig fedtede. I hvert fald ikke i samme grad som os der bruger sæbe dagligt (og her taler jeg ikke om resten af kroppen - den får trods alt stadig en omgang)

Det skarpe øje

Den skarpe læser kan også se, at jeg er blevet klippet. Jeg satte trimmeren til 5 mm., så nu ligner jeg mig selv igen. Gad vide om det også er et forsvar? Jeg synes i hvert fald ikke om at have 'langt' hår længere. Det ser helt forkert ud...

Jeg har ingen planer om at det skal blive længere lige foreløbigt, men det kan da godt være, at når alt ligesom er faldet til ro igen, at jeg så finder på at lade det gro.

I forhold til 'blødheden', så kan man godt mærke at det kun er 5 mm. langt, men det er faktisk stadig ret blødt. Det siges jo også, at håret ændrer sig efter man har fået kemo. Mit kan man ikke umiddelbart se forskel på, at end man kan mærke at det er blevet babyblødt - det kan jeg godt leve med!

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...