Gå videre til hovedindholdet

Jeg kan faktisk løbe nu?!

Motion

Her dagene derpå gik det op for mig, at jeg kan løbe. Jo, jeg har tidligere lagt mærke til at benet ikke gik i krampe, men ligefrem almindeligt løb som i forgårs?! Jeg afskrev tanken for flere år siden, da benet gjorde ondt - eller i krampe - hver gang jeg prøvede. Jeg kunne godt humpe relativt hurtigt af sted i bedste jeg-bruger-kun-det-ene-ben-stil med hånden på låret, så jeg kunne trække benet frem (eller sørøver-måden) - men det resulterede altid i, at Michell stod og grinede. Og hvorfor skulle man gøre andet? Det var en simpel sportsskade, der skulle trænes væk. Hvilket jeg ikke lige gad, og så lod jeg det bare stå til... Vi lavede tit sjov med det. 

Da jeg skrev mit indlæg i forgårs, så tænkte jeg faktisk ikke over hvad det var jeg lige havde gjort. Jeg havde løbet en tur?! Selv inde i løbebutikken kunne ekspedienten ikke se på kameraet (og hvad hun ellers havde af udstyr), at der var noget galt. Det hele så altså helt almindeligt ud. 

Med det sagt, så er jeg øm i benene i dag. I lårmusklerne primært, men det skulle jo være tegn på, at man gør noget godt. Vi har haft en hviledag i går, som jeg passende brugte på at starte en træningsforløb op på cykel, som jeg afslutter i starten af november med en tur på 160 km. Det er jeg lidt spændt på.

Men i dag er vi klar til at løbe igen, selvom det kun er en kort tur. Som med mad, så er det også meget federe at spise en lille smule og så have lyst til mere mad dagen efter, end at vold-æde og kaste op ud over det hel. Hvem har så lyst til at spise igen foreløbigt? Ingen tror jeg. Så vi tager det stille og roligt, så følelsen af at have lyst til at løbe igen konstant ligger i baghovedet.

Morfin

Nu er jeg ved at være færdig med den del! Endelig!

I går, næsten som planlagt, gik jeg ned på 5 mg. én gang - om morgenen. Det fungerede fint, en lille smule urolig om natten og lidt tidligere oppe, men ellers meget fint. Jeg har taget 5 mg. her til morgen, og satser kraftigt på at det var dét for i dag.
Aftalen var med Michell, at det stoppede i dag, så alternativt skal jeg tage min pille i dag, og så prøvede at undlade i morgen for eventuelt at tage en sidste gang fredag. Det er et puslespil der lige skal gå op, for der er utrolig mange ting der taler for og imod de forskellige metoder, men ved at mærke efter i kroppen synes jeg faktisk at udtrapningen er gået overraskende fint. Jeg havde ærlig talt ikke forventet at kunne stoppe i dag (og frygtede derfor lidt den kolde tyrker). 

I forhold til mængden jeg har tilbage, så har jeg 4 piller tilbage - altså samelet 40 mg, så bliver det endelig nødvendigt, så er der ekstra i pakken. Men, det gør det selvfølgelig ikke! :-)

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...