Som nogle nok er bekendte med, så er jeg begyndt at cykle og løbe. Cykeldelen har jeg praktiseret betydeligt mere end løbedelen som i skrivende stund kun sniger sig op tre ture. Men en god start har også ret!
Men hvorfor gør jeg det?
Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at kræft ofte er en øjenåbner for folk - og det kunne jeg da heller ikke sige mig fri for. Mig bekendt, så forlænger en omgang kemo skarpt efterfulgt af operation og stråler ikke just levetiden - desværre - og det må jeg så kompensere for, i det omgang jeg nu kan. Jeg har trods alt en lille kone og nogle små børn, jeg meget gerne vil se blive gamle ;-)
I min optik var det derfor mest oplagt at tage fat der hvor jeg virkelig har forsømt de seneste år. Motion! Så man kan vel sige, at kræften var en undskyldning for at komme ud og købe en masse nyt og lækkert udstyr...
Okay, man kan ikke købe sig til en god kondition, men hvis jeg skal følge mit hjerte, så kommer jeg længst hvis jeg tænker *Wow, en flot cykel, du skal da vist lige luftes en tur, hva'?*. Det er altså federe end at hoppe på citybiken (selvom den nu også er nydelig at se på)
Hvad vil jeg opnå?
Ikke noget. Jeg har intet mål. Jo, jeg har en drøm om at være med i nogle løb, fordi det kunne være sjovt, men jeg har ikke som sådan noget mål jeg sigter efter. ...nu jeg mærker efter, så er det nok også for at beskytte mig selv, for hvad nu hvis jeg ikke kan indfri det?
Skal man endelig definere noget, så har jeg fundet to træningsplaner for begyndere jeg følger. Derudover kunne det da også være sjovt at kunne cykle fra Aalborg til Silkeborg eller noget i den stil. Nu må vi se, hvor det hele fører mig hen.
Mit mål er at komme i bedre form end jeg er nu.
Kan jeg gøre det selv?
Niks, aldrig. Jeg kan starte det hele op, men at holde det ved lige kræver i høj grad selvdisciplin - som jeg ikke har - og det hele beror derfor på, at Michell siger "nu skal du ud". Ellers er jeg typen der kigger ud af vinduet og tænker *ahh, regnvejr... jeg venter til i morgen*. Det skal jeg ikke! Der er en stram plan!
Min primære motionsform er cykling, som jeg supplerer med løb. Michell var også med på at løbe, så det er noget vi har startet op sammen. Jeg forsøger at nå ud to gange om ugen, hvor Michell er lidt mere hooked på tre - men hun har trods alt heller ikke cyklen.
Det der nok kan betegnes som det vigtigste for os, er realistiske delmål. Det nytter ikke for os at køre os selv totalt døde, for så forsvinder alt lyst til at komme ud igen. Lidt ligesom med mad... Hvis man totalt grovæder, så er det de færreste der har lyst til at spise stor middag dagene efter. Hvis man spiser tilpas, så har man lyst til at spise hver dag. At have lyst til at dyrke motion hver dag er i vores øjne langt federe end at bruge flere dage på at være helt færdig i kroppen - og have behov for mere end én hviledag. Dermed ikke sagt, at man ikke også skal presse sig selv ;-)
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer