Gå videre til hovedindholdet

Vi har været til begravelse

I går havde jeg heldigvis en god dag - på overskudsmåden, nu har jeg jo været ramt af "skiftedage" hvor den ene dag har været god og den næste mindre god. Ja, men kan vel sige, at det generelt var en god dag, omstændighederne taget i betragtning, vi var nemlig til begravelse af Michells mormor. Jeg havde været en smule nervøs for, at jeg skulle have en "træt" dag, men det fik jeg heldigvis ikke. 

Selve begravelsen er vel som sådan ikke relevant at skrive om her på bloggen i detaljer. Så det undlader jeg! Den gik dog rigtig fint i Silkeborg Kirke og der var efterfølgende smørrebrød i Indelukket. Derefter var vi henne og se alle de mange blomster lagt pænt på jorden. 

Vi var så heldige, at Mads og Sandi gerne ville hente William fra børnehaven og passe (køre træt!) ham til vi kom hjem. Vi var ikke specielt sultne oven på alt det lækre smørrebrød, da Michells familie spurgte om vi ville med på Kings Buffet - hvilket man jo aldrig siger nej til! Det gjorde vi dog alligevel, da vi vidste, at vi først ville være klar til at spise senere, og så ville det blive meget sent før vi kunne hente William. Men mon ikke vi kan lokke dem med på Kings en anden dag :-)

Da vi skrev til Mads og Sandi, at vi først ville hente ham efter maden, så de skulle bare spise uden os, skrev de tilbage at vi skulle gribe chancen og tage ud at spise. Så det gjorde vi! Vi har længe haft lyst til at spise på et pizzaria, på anbefaling tog vi på Sticchi's der er et meget autentisk pizzaria. Dette foregik også ved langborde hvor vi blev placeret ved siden af et andet par. Faktisk to andre par, de var både til højre og venstre. Har man problemer med at sidde tæt på andre mennesker, så er det her ikke stedet at spise. 

Som I kan se på billedet, så er der stole til højre og venstre. Der sad andre mennesker ;-) 




Men det var rigtig hyggeligt! Stenovsbagte pizzaer, hvor stenovnen blev varmet op af brænde.

Da vi kom hjem, var vi begge rigtig trætte og endte med at gå tidligt i seng. Så der skete ikke rigtig mere.


Ha' det vel!
Nick :D - der nu er begyndt at tage lidt på igen

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...