Gå videre til hovedindholdet

Her kommer robocop! :D

Jeg tænker det kan være svært for andre, at sætte sig ind i hvad der foregår i hovedet på sådan en som mig. Lige nu er det faktisk ret simpelt - hvordan forholder jeg mig til alt det hår der falder ud? Jeg hverken kender nogen med erfaringer eller har mine egne erfaringer at trække på. Derfor kører der også nogle af de samme ting rundt hver dag. Skal man barbere det hele af eller lade det falde ud af sig selv. Hvis jeg barberer det af, vil der så sidde bitte små rester tilbage i hårbunden og omkring munden? (ja, jeg har ikke så meget skæg, men lidt har også ret! :D) og falder de så ud af sig selv? Vil det se fjollet ud, når der bare er bitte små korte totter der mangler at falde ud?

I går var jeg inde og få taget blodprøver. Glemte bare at skrive om det. Var faktisk også lige ved at glemme at få dem taget, da vi havde så travlt med at glæde os til at modtage vores nye seng. Det var bare sådan nogle "rutine-prøver" hvor de tjekker mine hvide blodlegemer og nogle andre ting. Det skal gøres mellem hver kemobehandling.
Jeg har altid haft kæmpe store blodårer, der kan få selv den mest usikre biolaborant til at stråle af overskud. I dag kan man næsten ikke se mine blodårer overhovedet om armen så bliver spændt helt sammen af deres elastik. Der er en 5-6 stiksår i hver arm efter tidligere blodprøver, der er langt tydligere end selve blodårerne. Jeg må dog have haft en erfaren laborant i dag, for da hun skulle stikke mærkede hun på huden, og stak så ellers bare. Og bum - blod i slangen. Var helt forundret, for der hvor hun stak var der ingen blodåre - hun kunne simpelthen blot mærke at der var en blodåre, og hun ville ikke stikke i de andre, da der var stukket så meget i dem i forvejen. Imponerende synes jeg!! :-)

Siden jeg skrev oventående, nåede jeg frem til at mit hår altså sidder meget løst. Gik i gang med en pincet med at fjerne de "sørgelige" men flotte rester af skæg. Lige indtil jeg fik den gode idé at bruge en tør skraber. Det lyder måske ikke behageligt men I skal tænke på, at man ikke kan mærke at håret sidder løst. Man kan bare tage det med to fingre :P På den måde kan man simpelthen bare trække hårene ud. Det færdige resultat kan ses her:


Ret godt tilfreds med resultatet, hvor jeg nu rent faktisk ser mere syg ud end før, valgte jeg at fortsætte med håret. Eller det vil sige, at jeg tog det hår jeg selv kunne se og så tog Michell resten. I hvert fald indtil hun udbryder "så, nu fjerner jeg hjertet" - så de gange hun har gået og pillet hår ud af min nakke har hun haft en skummel og "feminim" bagtanke med det hele. Et hjerte i nakken!? Hun påstår at hun har sagt det. Det har hun nok også. Jeg har nok bare slået det hen med "hahahahahaha....... ja den er god med dig. Videre". Et hjerte...... :P Vi brugte vel en times tid på det. Eller jeg gjorde ikke, jeg brugte det meste af tiden på at få ondt i numsen af at sidde på toiletbrættet mens Michell var langsom (jeg har lovet at give hende credit for at bruge så lang tid på det, at hun var helt mørbanket til sidst - tak skatte!!) til at skrabe resterne af.
Sådan foregik første del. 
Nedenunder prøver jeg at ligne Robocop. Jeg havde ikke lige billedet af ham at sammenligne med, da mit blev taget. Jeg synes selv jeg ligner meget godt :D i hvert fald den skallede forende. 

Jeg er ikke sikker på hvem jeg prøver at ligne efterfølgende, men det understreger meget godt hvor meget sjov vi havde med det! :D (i hvert fald indtil Michell blev træt. Og træt af min hvirvel)

 


 









I'm watching you!!! Awr, like a pirate! Eller også prøver jeg bare at ligne Eduard Delacroix fra Den grønne mil. 

Det var først bagefter vi kom til at snakke om, at William ikke havde været med til at fjerne resterne. Nu håber vi ikke, at han tager det alt for tungt at far har mistet det sidste hår.

Bonusinfo: Man kan godt mærke, at det er koldt udenfor nu. De små stubbe tog faktisk rigtig meget vind og kulde. Nu må jeg for alvor have gang i alle mine nye lækre uldhuer! :D

Ha' det vel!
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,