Gå videre til hovedindholdet

Her kommer robocop! :D

Jeg tænker det kan være svært for andre, at sætte sig ind i hvad der foregår i hovedet på sådan en som mig. Lige nu er det faktisk ret simpelt - hvordan forholder jeg mig til alt det hår der falder ud? Jeg hverken kender nogen med erfaringer eller har mine egne erfaringer at trække på. Derfor kører der også nogle af de samme ting rundt hver dag. Skal man barbere det hele af eller lade det falde ud af sig selv. Hvis jeg barberer det af, vil der så sidde bitte små rester tilbage i hårbunden og omkring munden? (ja, jeg har ikke så meget skæg, men lidt har også ret! :D) og falder de så ud af sig selv? Vil det se fjollet ud, når der bare er bitte små korte totter der mangler at falde ud?

I går var jeg inde og få taget blodprøver. Glemte bare at skrive om det. Var faktisk også lige ved at glemme at få dem taget, da vi havde så travlt med at glæde os til at modtage vores nye seng. Det var bare sådan nogle "rutine-prøver" hvor de tjekker mine hvide blodlegemer og nogle andre ting. Det skal gøres mellem hver kemobehandling.
Jeg har altid haft kæmpe store blodårer, der kan få selv den mest usikre biolaborant til at stråle af overskud. I dag kan man næsten ikke se mine blodårer overhovedet om armen så bliver spændt helt sammen af deres elastik. Der er en 5-6 stiksår i hver arm efter tidligere blodprøver, der er langt tydligere end selve blodårerne. Jeg må dog have haft en erfaren laborant i dag, for da hun skulle stikke mærkede hun på huden, og stak så ellers bare. Og bum - blod i slangen. Var helt forundret, for der hvor hun stak var der ingen blodåre - hun kunne simpelthen blot mærke at der var en blodåre, og hun ville ikke stikke i de andre, da der var stukket så meget i dem i forvejen. Imponerende synes jeg!! :-)

Siden jeg skrev oventående, nåede jeg frem til at mit hår altså sidder meget løst. Gik i gang med en pincet med at fjerne de "sørgelige" men flotte rester af skæg. Lige indtil jeg fik den gode idé at bruge en tør skraber. Det lyder måske ikke behageligt men I skal tænke på, at man ikke kan mærke at håret sidder løst. Man kan bare tage det med to fingre :P På den måde kan man simpelthen bare trække hårene ud. Det færdige resultat kan ses her:


Ret godt tilfreds med resultatet, hvor jeg nu rent faktisk ser mere syg ud end før, valgte jeg at fortsætte med håret. Eller det vil sige, at jeg tog det hår jeg selv kunne se og så tog Michell resten. I hvert fald indtil hun udbryder "så, nu fjerner jeg hjertet" - så de gange hun har gået og pillet hår ud af min nakke har hun haft en skummel og "feminim" bagtanke med det hele. Et hjerte i nakken!? Hun påstår at hun har sagt det. Det har hun nok også. Jeg har nok bare slået det hen med "hahahahahaha....... ja den er god med dig. Videre". Et hjerte...... :P Vi brugte vel en times tid på det. Eller jeg gjorde ikke, jeg brugte det meste af tiden på at få ondt i numsen af at sidde på toiletbrættet mens Michell var langsom (jeg har lovet at give hende credit for at bruge så lang tid på det, at hun var helt mørbanket til sidst - tak skatte!!) til at skrabe resterne af.
Sådan foregik første del. 
Nedenunder prøver jeg at ligne Robocop. Jeg havde ikke lige billedet af ham at sammenligne med, da mit blev taget. Jeg synes selv jeg ligner meget godt :D i hvert fald den skallede forende. 

Jeg er ikke sikker på hvem jeg prøver at ligne efterfølgende, men det understreger meget godt hvor meget sjov vi havde med det! :D (i hvert fald indtil Michell blev træt. Og træt af min hvirvel)

 


 









I'm watching you!!! Awr, like a pirate! Eller også prøver jeg bare at ligne Eduard Delacroix fra Den grønne mil. 

Det var først bagefter vi kom til at snakke om, at William ikke havde været med til at fjerne resterne. Nu håber vi ikke, at han tager det alt for tungt at far har mistet det sidste hår.

Bonusinfo: Man kan godt mærke, at det er koldt udenfor nu. De små stubbe tog faktisk rigtig meget vind og kulde. Nu må jeg for alvor have gang i alle mine nye lækre uldhuer! :D

Ha' det vel!
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...