Gå videre til hovedindholdet

Kvalmedag!

I går aftes var jeg faktisk ret meget på toppen. Sådan nogenlunde i hvert fald. Nok til, at jeg fik Michell til at hente to cheeseburgere til mig - ja, hvad man da ikke får lyst til efter en gang kemo. Jeg spiste halvanden og tre fritter. Til gengæld drak jeg én liter cola! Så lidt væske har jeg da fået i mig :P Sygeplejersken sagde, at så længe jeg bare begyndte at spise inden for en uge så var det fint. Det var lige meget hvad. I går var alternativet en champagnebrus - så der tror jeg alligevel en cheeseburger var bedre.



I dag har været en ligge i sengen- og kvalmedag. Jeg har været oppe og tage et bad, men ellers har jeg været nødt til at ligge ned. Badet var nødvendigt, da kemoen også udskilles igennem svedkirtlerne (og i mit tilfælde særligt under armene). Michell synes ikke det lugter specielt meget, medmindre hun er helt tæt på. Jeg selv er tæt på at kaste op ved lugten af mig selv. Den er sådan kemisk-sødlig. Meget speciel! Ja alle lugte giver faktisk kvalme. Særligt "varme" lugte fra mad og lignende. Forsøgte mig med et blødkogt æg i dag, men varmen fra den første bid fik sat en stopper for det hele. Så det blev champagnebrus og larkids i stedet - men det smager nu også ok. Sådan ca. af ikke så meget, hvilket passer mig godt. Det er min foretrukne mad lige nu, altså mad uden smag. Helst koldt :P og gerne uden for meget konsistens... Det begrænser udvalget ret meget! 
Jeg har en følelse af, at jeg kan spise i morgen, så der skal vi have kylling og ris med noget karry-flødesovs. Tanken om det giver mig ikke kvalme - så måske den går?!



Ha' det vel!
Nick - uden den store appetit ;-)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...