Gå videre til hovedindholdet

Hverdag igen

Af
I dag har været heeelt stiiiile og roooolig. Lidt afkræftet efter i går kan jeg godt mærke, men er næsten oven på igen. Så det er dejligt! 

Jeg varmer lidt op til at skrive et indlæg om at have kemohjerne. Ikke at jeg ved om jeg har kemohjerne - det har jeg sikkert ikke. Jeg ved faktisk ikke hvad det er endnu!? Der står det er noget med lavt uddannelsesniveau og demens. Dog er jeg alligevel påvirket :P Jeg har gerne ville skrive om det før, men har glemt det igen hver gang der er trykket "udgiv". I bund og grund er jeg nok bare træt! Jeg vil forsøge at strikke noget sammen, der er kombineret med lidt fakta og samtidig er lidt spændende at læse om. Sådan lige kort, så oplever jeg at selv en sms-besked kan være svær at læse. Ikke fordi jeg ikke kan se hvad der står eller ikke kender ordene. Jeg sidder bare med en følelse af "hvad stod der egentlig?! Selv efter 3. gang" og må så have Michell til lige at læse den op (eller svare i nogle tilfælde, men så fremgår det også) i andre tilfælde glemmer jeg at jeg har modtaget beskeden :P Men det er bare et eksempel. 

Af samme grund er jeg heller ikke begyndt på den 'nye' Afdeling Q bog endnu (nummer to altså) - og holder mig primært til serier jeg har set. Lige nu Breaking Bad.

Ellers har jeg spist helt normalt i dag. Det er altså en rar følelse at få de daglige og sunde måltider ført tilbage. Ja også de mindre sunde (de er som regel lidt sjovere at spise) ... for hvem vil ikke gerne have burgere, pølsebrød fra bilka og en tallerken med fiskedeller fra Bilka og 'lade?! Altså uden rugbrød... Ouh ha! :D

Ha' det vel'
Nick :D - næsten rask!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

Af
At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...
Send en kommentar
Læse mere »

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

Af
De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...
Send en kommentar
Læse mere »

Operationen - det lange indlæg

Af
Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...
Send en kommentar
Læse mere »