Gå videre til hovedindholdet

Tidligt op til undersøgelser

I dag var jeg oppe 6:45 for at nå til undersøgelse kl. 7:45. I dag nåede jeg det til tiden!

I går da jeg kom hjem, mega træt, glædede jeg mig virkelig meget til at sove længe i dag. Skuffelsen var virkelig stor, da jeg fandt ud af at jeg igen skulle op før 7 :P

Så i dag var undersøgelses-dag ligesom i går.

Nyretest
Den første var test at nyrerne med et radioaktivt sporstof. Det får man sprøjtet ind når man ankommer og så bliver der taget blodprøver efter tre timer hvor man helst skal holde sig nogenlunde i ro i mellemtiden. Jeg tog Afdeling Q med og så var det jo intet problem at få tiden til at gå. Efter de tre timer blev der tager blodprøver hvert 20. minut fra et venflon 4 gange.

Hjertetest
Da jeg var færdig med den første undersøgelse var det direkte videre til den næste. Hjertet. Her skal man bare ligge og slappe af i 12-20 minutter. Her skal man også lige have lidt radioaktivt sporstof ind - ganske ufarligt siger de. Jeg endte som sidste gang med at vågne op med et spjæt - man sover VIRKELIG godt på sådan en hård madras og en summen fra 5 forskellige blæsere. Især når man står tidligt op!

Blodprøver
Slutteligt skulle de ugentlige blodprøver tages. Tvivler på de viser noget spændende, da jeg har det godt og ikke viser tegn på infektioner :-)

Så alt i alt ikke en specielt spændende dag. Det hele tager bare lang tid...

Oplæg til en anden dag
Jeg er begyndt at skrive på et længere indlæg om William og hvordan han har reageret på det hele og hvad vi har gjort. Det glæder jeg mig lidt til at smide op.
Ja, så har jeg også skrevet lidt på et par andre "større" indlæg, men de er stadig mest i idéfasen.


Ha' det vel!
Nick :D Nu med 6 huller mere i armene

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...

Operationen - det lange indlæg

Så er der endelig overskud til at skrive 'lidt'.  Fra en ende af, så startede vores dag torsdag kl 5.30. Vi havde egentlig sat uret til 5.00, men det hørte vi ikke - så heldigt nok vi havde sat to. Vi skulle være på afdelingen kl 7.00 fastende og uden drikke fra kl 06.00 hvor jeg skulle drikke et stort glas saft og spise to panodiler. Saften skulle være så man ikke gik sukkerkold. Operationen var planlagt til kl 08.00, og inden da var der lige en kort samtale med sygeplejersken og så skulle jeg i sygehusets smarte tøj. Både skjorten og underbukserne er fyldt med knapper så de ikke skal bakse med noget under operationen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er det rent, så når man har taget det på, så skal man så vidt muligt opholde sig i sengen, som man også bliver kørt til OP i.  Ude foran OP lå jeg kort og ventede, mens vi snakkede lidt med sygeplejersken der skulle være med til operationen. Hun spørger Michell om hun vil med ind, og det vil hun heldigvis ge...

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...